Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

FORMNING OG BRÆNDING 25 blev stærkere og ikke saa let slog revne i brændingen. Vilde man lave en særlig god og fin ting, blev den „gjor‘ af æ skawlier“. Saa snart potten var skawet, skulde den „smides“ indven- dig. „Smid“ var en tynd vælling af 1er og vand, der smurtes paa med en klud — sjælden med en kalkkost. Indvendig brugtes en opløsning af potteler — stundom tilsat lidt mergel. Udvendig brugte man altid en opløsning, der indeholdt mergel, og tit var det kun en mergelopløsning. Mergel kaldtes ligefrem smidler eller hvidler. Enkelte kom en smule grøn sæbe i smiden, saa blev potterne nok saa blanke; nogle mente, at smiden blev nok saa god af at staa en tid. Fig. 11. Smykkede gryder. Men potten skulde altsaa smides indvendig, fuldstændig over- smøres lige efter skawningen. Derpaa tørredes den i skygge, som regel paa loftet, i en dagstid eller to. Naar den var saa fast, at man kunde bære den i kanten, skulde den smides udvendig. Efter at være tørret ganske lidt skulde den nu næsten hvide potte „glaases“. Dette var en slags „glasering“, der foretoges med en „glaas’stien“, en but, glat flintesten (fig. 12). Stenen trykkedes fast mod potten, medens denne dreje- des rundt, eller man gned med stenen paa potten. Paa de steder, hvor potten havde faaet denne behandling, blev den efter brændingen skinnende blank og glat. De ikke glaasede partier stod derimod med en mat, kornet overflade. Potten blev altid glaaset i halsen og paa bredden, indvendig i bunden lavedes gerne nogle kruseduller til pynt, og ofte prydedes de