Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
JYDEPOTTEN
mere iøjnefaldende partier med nogle yderst simple, men i al
deies primitivitet saare dekorative slyngninger og zig-zagbaand,
der i høj grad bidrog til jydepottens særegne skønhed. Denne
udsmykning huskes af alle, som har set jydepotter. — Mærker
og navne, som potterne ønskedes forsynet med, blev skrevet
paa med glaas’stenen. Gildegryder mærkedes saa godt som altid.
Sætter (mælkefade) glaasedes overalt indvendig, da de saa var
langt lettere at holde rene. Vilde man gøre sig umag og lave
en særlig fin ting, glaasedes den tit overalt baade udvendi"
og indvendig.
Men egentlig glasur som paa vore moderne lerkar var ab-
solut ukendt.
Glaas sten fandt man ogsaa paa marken;
men de blev jo mere glatte ved brugen, der-
_for bedre og bedre jo ældre de blev. De
:C vogtedes da ogsaa med stor omhu og gik i
fxpenet arv; flere af de gamle havde sadanne sten,
der havde tilhørt deres oldemodre, og sand-
. . synligvis var langt ældre. Paa Herning mu-
1 i seum findes endog et eksemplar, der har
Glaas sten (6 cm 1.) . 2 1 .
været slaaet i stykker, men paa ny er limet
sammen og brugt.
Nu laa potterne paa loftet, indtil der var nok til en „ilding",
i almindelighed 1/2 læs potter, c. 10 snese. Derpaa førtes de i
„æ braandhus" for at blive „braandet“, d. v. s. fuldstændig
gennemtørrede, gennemrøgede og opvarmede, inden den egent-
lige brænding.
„Æ braandhus" var et hul i jorden, c. 2m langt, 1 m bredt
og 75 cm dybt, forsynet med stenpikning i bunden, for at det
ikke ved udrensning af asken skulde blive for dybt. Over hullet
var rejst et tag af lyngtørv som taget paa et almindeligt knæ-
hus, 272 m højt, 3 m langt og 21/9 m vidt. Samtlige her op-
givne maal kunde dog godt variere en del. Tagets spær bestod
af grene, der var stillet saa tæt, at tørvene kunde stables derpaa
uden at støttes af lægter. Gavlene var — i hver fald i nyere tid
muret op af teglsten. Taget var fuldstændig tæt, og lige-
saa den ene gavl. I den anden gavl fandtes en aabning („æ
mund ) paa c. 72 m i højde og bredde og derover et røghul
paa 7a stens størrelse.
Inderst i braandhuset lagdes paa tværs af hullets overkant
en biaandstang, her anbragtes potterne side om side med bun-