Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

26 JYDEPOTTEN mere iøjnefaldende partier med nogle yderst simple, men i al deies primitivitet saare dekorative slyngninger og zig-zagbaand, der i høj grad bidrog til jydepottens særegne skønhed. Denne udsmykning huskes af alle, som har set jydepotter. — Mærker og navne, som potterne ønskedes forsynet med, blev skrevet paa med glaas’stenen. Gildegryder mærkedes saa godt som altid. Sætter (mælkefade) glaasedes overalt indvendig, da de saa var langt lettere at holde rene. Vilde man gøre sig umag og lave en særlig fin ting, glaasedes den tit overalt baade udvendi" og indvendig. Men egentlig glasur som paa vore moderne lerkar var ab- solut ukendt. Glaas sten fandt man ogsaa paa marken; men de blev jo mere glatte ved brugen, der- _for bedre og bedre jo ældre de blev. De :C vogtedes da ogsaa med stor omhu og gik i fxpenet arv; flere af de gamle havde sadanne sten, der havde tilhørt deres oldemodre, og sand- . . synligvis var langt ældre. Paa Herning mu- 1 i seum findes endog et eksemplar, der har Glaas sten (6 cm 1.) . 2 1 . været slaaet i stykker, men paa ny er limet sammen og brugt. Nu laa potterne paa loftet, indtil der var nok til en „ilding", i almindelighed 1/2 læs potter, c. 10 snese. Derpaa førtes de i „æ braandhus" for at blive „braandet“, d. v. s. fuldstændig gennemtørrede, gennemrøgede og opvarmede, inden den egent- lige brænding. „Æ braandhus" var et hul i jorden, c. 2m langt, 1 m bredt og 75 cm dybt, forsynet med stenpikning i bunden, for at det ikke ved udrensning af asken skulde blive for dybt. Over hullet var rejst et tag af lyngtørv som taget paa et almindeligt knæ- hus, 272 m højt, 3 m langt og 21/9 m vidt. Samtlige her op- givne maal kunde dog godt variere en del. Tagets spær bestod af grene, der var stillet saa tæt, at tørvene kunde stables derpaa uden at støttes af lægter. Gavlene var — i hver fald i nyere tid muret op af teglsten. Taget var fuldstændig tæt, og lige- saa den ene gavl. I den anden gavl fandtes en aabning („æ mund ) paa c. 72 m i højde og bredde og derover et røghul paa 7a stens størrelse. Inderst i braandhuset lagdes paa tværs af hullets overkant en biaandstang, her anbragtes potterne side om side med bun-