Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORMNING OG BRÆNDING
39
begyndt med at brænde potter i skorstenen (herom kan dog
intet forklares), saa drev andre det videre og brændte i særlige
ovne“.
Selve brændingen foretoges i en „ildgrav“ ude i toften. Det
første indtægt der omkring kaldtes „ved ildgraven“. Graven
var et rundt hul i jorden med almindelig stenpikning i bunden.
Ved den her afbildede grav, som jeg udgravede i septbr. 1919
og derefter tildækkede igen, laa brolægningen 70 cm under
jordoverfladen, dens største tværmaal var 2,20 m, det mindste
1,40 m. Som det fremgaar af billedet, har brolægningen været
genstand for nogen overlast, inden hullet i sin tid er kastet til,
men den største del var jævn og vel bevaret. Fra bunden har
hullet skraanet jævnt op til siderne, saa det ved jordoverfladen
har haft et tværmaal paa c. 51/2 m. Her havde der været et
flettet risgærde omkring hele graven, dels for at give læ, dels
for at skærme for kreaturer. Til trods for mangfoldige aars
dyrkning var fylden omtrent op til overfladen næsten udeluk-
kende kulstøv og -smul med en mængde større og mindre
stykker trækul og sorte potteskaar.
Naar man brændte potter i en saadan grav, dækkedes sten-
broen med bøgebrænde i alenstykker; der ovenpaa stabledes
potterne i flere lag, der dækkedes baade paa siderne og foroven
med alenlangt brænde, og sluttelig dækkedes der i den halve
højde med jord, saa der kun blev et hul forneden, hvorfra man
kunde tænde. En større flad sten, der stod paa kant og ragede
et stykke op over den øvrige brolægning, kan maaske liave
haft sin betydning ved optændingen. Naar der var sat ild til,
stod pottemagersken og viftede og blæste til ilden med en c.
60 cm bred fjervifte paa et langt træskaft, indtil der var god
ild. Naar alt brændet var godt i brand, dækkedes der helt
med jord, slog røg og ild igennem et sted, skovledes yderligere
jord paa. — Man brændte om morgenen. Naar potterne var
færdige, pilledes de frem med en lang træstang og stilledes til
afkøling med munden opad. - Af kulstykkerne i ildgraven frem-
gaar det, at man har brugt rundt grenebrænde. Dette tilførtes
ad Gudenaa fra Silkeborgskovene.