Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

48 JYDEPOTTEN hovedsæde var afgjort Vardeegnen. I en række egne dreves pottearbejdet her af saa at sige hver familie baade i hus og gaard, og af unge saavel som gamle. Husmandskonerne drev virksomheden alene, tildels bistaaet af børnene. Saa godt som alle pigebørn lærte nemlig at gøre potter, og da det bestemt hævdedes, at den, som skulde faa det rette tag paa arbejdet og blive en flink pottepige, maatte lære det allerede som barn, var det almindeligt at se piger paa 10 12 aar ved pottearbejdet. Paa gaardene gjordes potter baade af konen og døtrene, men mange gaardmænd stædede tillige pottepiger, der vel stundom Fig. 22. Hans Smidth : Hos en Jydepottemagerske. (Eft. Galschjøt: Danmark). i slæt og høst kunde give en haandsrækning ved gaardens arbejde, men som ellers sommeren igennem kun gjorde potter. I almindelighed arbejdede de „paa halvt“, d. v. s. at de som løn filt halvdelen af udbyttet og frit ophold paa gaarden. Gaard- manden fik for ophold, ler, brændsel og kørsel den anden halvpart. Gaardmændene fæstede som regel en eller to potte- piger; men der var dog gaarde, hvor langt flere var i arbejde. Endnu i mands minde sad paa en gaard i Sig hver sommer 6—8 kvinder og gjorde potter. Som et eksempel paa, livor omfattende produktionen paa en enkelt gaard har været, kan nævnes, at fra pottepladsen ved en gaard i Sig kørtes 1890 over 100 store læs ildpøtmuld (den sandblandede aske fra bræn- dingen) ud i marken.