Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 49 Ogsaa gamle aftægtsfolk fortsatte med pottearbejdet. Mod en vis part af potterne ydedes dem fra gaarden kørsel, 1er og brændsel. — Ja i „Natmændsfolk og Kjæltringer" er det endog dokumenteret, at en af dette folkefærds kvinder omkring 1820 har »gjort gryder til halvt" i Horne, hvad „hun er særdeles god til". Som her skildret var forholdet i den tid vi kender .Af Smiths beretning fremgaar det, at i sognene Thorstrup, Home og fistrup sattes dengang alle kræfter ind paa pottebrændingen, der var det alt beherskende og vedblev at være det. Endnu i tiden 1850—60 var der i Horne og Thorstrup sogne „kun præst og degn og Tinding møller, der ett gjord’ potter“, d. v. s. standspersonerne. Pottearbejdet var egnens bærende erhverv. Som kvinderne gjorde potter, drog mændene paa pottehandel, der gav et langt bedre udbytte end den magre jord, der vel som regel blev ret mangelfuldt drevet. Ev. T. Kristensen skriver, at imellem 1830 og 1840 kunde man faa 10 tønder rug for et læs potter, og saa sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. I daarlige tider eller naar uheld stødte til, var det potterne, der holdt det hele paa fode. „Nær vi først fik æ hænder i æ lier, saa gik ’et“, erklærede en af de gamle pottekoner, og vist er det, at de sorte potter har lagt grund til mangen vestjysk families velstand. Endnu i senere Tid, da landbruget blev bedre, gav pottearbejdet mangen familie en god biindtægt. Det er meget betegnende, naar det fra Ribe amtsstue hed, at skatterne fik man først fra potteegnen. At forholdet har været lignende paa Randers- og Viborg- egnen, tyder det endnu gængs udtryk paa: „Der er ingen nød i pott’landet I" Det var først en senere tid, der i disse egne fandt et nedsættende udtryk i at kalde en for „en pott’lænder“. Dog synes pottearbejdet disse steder mest at have været drevet af husets egne folk og ikke ved hjælp af fæstede pottepiger. For at faa et virkeligt indblik i, hvad hele denne virksomhed betød, er det imidlertid nødvendigt at undersøge, dels hvad den enkelte kunde frembringe og derved fortjene, dels hvad den samlede produktion beløb sig til. Det foreliggende materiale er imidlertid for mangelfuldt til, at man kan faa en fuld- stændig oversigt over disse forhold, men noget lader sig dog udrede.