ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
50 JYDEPOTTEN Nøjagtige opgivelser forefindes ikke. Yderligere vanskelig- gøres beregningen af potternes mængde ved selve salgsmaaden. Potterne, solgtes nemlig ikke efter stykker, men i „snese“, der indeholdt højst forskellige antal efter potternes størrelse. End- videre var „snesene“ af forskellig størrelse efter som der solgtes til skippere eller pottemænd. Til skipperne solgtes efter det saakaldte „Jættingtal“ (Hjærtingtal), til pottemændene efter „æ bøjtal“ (bytallet), se nærmere om „tal“ side 75. Tit er pro- duktionen endda ikke opgivet i snese, men i læs, der naturligvis heller ej holdt lige mange snese. Det vil heraf være klart, at man ved beregningen nødsages til at bruge gennemsnitstal for til- nærmelsesvis at faa et overblik. Fra Vardeegnen foreligger følgende opgivelser: Efter Smith (1790) gjorde en grydepige paa en sommer 10—18 læs potter, med et middeltal 14 læs a 200—250 potter, ialt c. 3000 potter. Efter Begtrup (1808) forfærdigede en grydepige 8—10 læs a 10—12 snese, hver snes regnet til 30 potter, giver ialt c. 3000 potter. Efter Dalgas (1830) kunde en grydepige gøre 5—8 læs gryder a 15—16 snese, hver snes regnet til 30 potter giver ialt c. 3000 potter. Efter Ramsing (1838, kun for Ansager sogn) forfærdigede en pige 5—8 læs a 300 potter, ialt c. 2000 potter. Efter Olsen, iflg. en række gamle pottemænds og pottekoners meddelelser, kunde o. 1850—55 en pottepige gøre mindst 8 læs a 400 potter, ialt 3200 potter. En gammel pottekone siger, at hun gjorde 7 læs a 21 alm. snese paa en sommer, ligeledes c. 3000 potter. Fra Fjends herred opgives: Efter St. St. Blicher (1839) kunde en pottepige ved hjælp af en haandlanger gøre 10 læs potter a 24 snese af alle slags. Da der i Fjends h. altid regnedes med snese paa 20 stk., giver det ialt 4800 potter. En gammel pottekone siger, at naar man ikke bestilte andet, kunde man paa en sommer gøre 10 læs a 20 snese, altsaa 4000 potter. 1 Karhuse paa Fyn forfærdigedes iflg. Trap (1859) aarlig c 50000 skalgryder, og da pottemageriet dreves af op mod en snes familier, giver det c. 3000 kar pr. familie. 'Gennemgaaende kan man da nok regne med, at en potte- magerske gjorde c. 3000 potter paa en sommer. Ramsings tal