Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
JYDEPOTTEN
Nøjagtige opgivelser forefindes ikke. Yderligere vanskelig-
gøres beregningen af potternes mængde ved selve salgsmaaden.
Potterne, solgtes nemlig ikke efter stykker, men i „snese“, der
indeholdt højst forskellige antal efter potternes størrelse. End-
videre var „snesene“ af forskellig størrelse efter som der solgtes
til skippere eller pottemænd. Til skipperne solgtes efter det
saakaldte „Jættingtal“ (Hjærtingtal), til pottemændene efter „æ
bøjtal“ (bytallet), se nærmere om „tal“ side 75. Tit er pro-
duktionen endda ikke opgivet i snese, men i læs, der naturligvis
heller ej holdt lige mange snese. Det vil heraf være klart, at man
ved beregningen nødsages til at bruge gennemsnitstal for til-
nærmelsesvis at faa et overblik.
Fra Vardeegnen foreligger følgende opgivelser:
Efter Smith (1790) gjorde en grydepige paa en sommer
10—18 læs potter, med et middeltal 14 læs a 200—250 potter,
ialt c. 3000 potter.
Efter Begtrup (1808) forfærdigede en grydepige 8—10 læs
a 10—12 snese, hver snes regnet til 30 potter, giver ialt c.
3000 potter.
Efter Dalgas (1830) kunde en grydepige gøre 5—8 læs gryder
a 15—16 snese, hver snes regnet til 30 potter giver ialt c.
3000 potter.
Efter Ramsing (1838, kun for Ansager sogn) forfærdigede
en pige 5—8 læs a 300 potter, ialt c. 2000 potter.
Efter Olsen, iflg. en række gamle pottemænds og pottekoners
meddelelser, kunde o. 1850—55 en pottepige gøre mindst 8
læs a 400 potter, ialt 3200 potter.
En gammel pottekone siger, at hun gjorde 7 læs a 21 alm.
snese paa en sommer, ligeledes c. 3000 potter.
Fra Fjends herred opgives:
Efter St. St. Blicher (1839) kunde en pottepige ved hjælp
af en haandlanger gøre 10 læs potter a 24 snese af alle slags.
Da der i Fjends h. altid regnedes med snese paa 20 stk., giver
det ialt 4800 potter.
En gammel pottekone siger, at naar man ikke bestilte andet,
kunde man paa en sommer gøre 10 læs a 20 snese, altsaa
4000 potter.
1 Karhuse paa Fyn forfærdigedes iflg. Trap (1859) aarlig c
50000 skalgryder, og da pottemageriet dreves af op mod en
snes familier, giver det c. 3000 kar pr. familie.
'Gennemgaaende kan man da nok regne med, at en potte-
magerske gjorde c. 3000 potter paa en sommer. Ramsings tal