Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED
51
stammer sikkert fra hans indsamlinger til tabelværket fra 1842,
men opgivelserne heri er gennemgaaende alt for lave baade
med hensyn til antal og priser.
(Smith opgiver en grydepiges løn til 20 sletdaler (à 4 gl. mk.),
men bemærker samtidig, at folkelønnen er høj i disse egne,
da mange unge tager arbejde i Holsten. Efter Begtrup kunde
en rask kvinde en sommer gøre potter for 50 rdl., hvorefter
grydepigens sommerløn altsaa blev 25 rdl.
I Dalgas’s beskrivelse af Ribe amt kan man imidlertid sam-
menligne pottepigernes indtægt med egnens folkeløn. Pigelønnen
var 8—12—14 rdl. for et aar, fæstedes en pige kun for som-
meren, var lønnen 8 rdl.cr. Men da en pottepige kunde gøre
5—8 læs potter à 4—5 rdl.cr., kunde hun paa en sommer
gøre potter for c. 30 rdl.cr., hvoraf hun altsaa fik halvdelen til
sin part, hvilket giver omtrent det dobbelte af en almindelig
piges sommerløn og mere end hendes højeste aarsløn. Og for
en flink pottepige vilde lønnen jo endda ligge højere. Pottetiden
for disse piger gik i regelen fra midten af marts til midten
af oktober.
Omstaaende omhyggeligt førte regnskab fra 1833 viser, hvad
en kone i dette Tilfælde havde som biindtægt ved at gøre
potter. Det er en side af et haandskrift af Peder Helt Haahr,
Lindberg mark, Ølgod sogn.
Efter de i regnskabet førte priser, der naturligvis er sikre,
bliver værdien af en pottepiges aarlige arbejde — i henhold
til en aarlig produktion af 3000 potter — mellem 50— 60 rdl.,
hvilket jo ogsaa falder godt sammen med de hos Dalgas opgivne
c. 30 rdl.cr, idet værdien af 30 rdl.cr. paa det nærmeste svarer
til 50 rdl.
Som eksempel paa, hvad en pottepige kunde drive det til,
fortæller Begtrup, at 1804 blev paa Nørholm gods en grydepige
gift, der bragte sin kæreste 300 rdl., som hun havde tjent
ved at gøre sorte potter. Selv om alle pottepiger ikke havde saa
meget, er det dog klart, at de lagde penge op. De var da
ogsaa stadig i høj grad eftertragtede af de unge mænd. Deres
færdighed var en sikker og stadig indtægtskilde. Hos en dygtig
pottepige kunde man godt overse mangler ved det ydre, med-
gift o. 1. Det afgørende spørsmaal i potteegnen var: Er hun
gue i æ lier? Ja, en gammel meddeler — ganske vist en mandlig
— mente at pigerne lærte denne her pottelaven saa godt for at
blive gift. Det faar han selv hæfte for. Men det paastaas, at
4*