Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED, 59
potterne, som gik ud fra Hjærting. Det maa stadig huskes, at
store partier førtes til østkystens byer og udskibedes derfra,
ligesom store mængder solgtes fra pottemændenes vogne baade
i ind- og udland.
Paa den tid bredte pottearbejdet sig da ogsaa til en mængde
sogne. Dalgas skriver (1830), at sagnet vil, at Thorstrup, Horne
og Varde landsogn har været de første, som forfærdigede
sorte potter, men at virksomheden i de sidste 20 30 aar havde
bredt sig i de tilgrænsende sogne i Øster- og Skads herreder,
ikke saa meget i Vesterherred, og en del i de nordlige sogne
af Gjørding, Malt, Andst og Slaugs herreder, især ved gryde-
pigernes giftermaal, da de fortsatte med den vante beskæf-
tigelse. Dette sidste har nok i det væsentlige sin rigtighed. Der-
imod vidner det om for ringe kendskab til de virkelige for-
hold, naar andre forfattere har villet gøre virksomhederne baade
i Fjends herred og Vorup til aflæggere af Vardeegnens potte-
mageri.
Stundom flyttede pottemagerskerne ret langt af led. I Giud-
sted i Skanderborg amt drev saaledes to søstre fra Vardeegnen
pottebrænding, den sidste af dem gjorde potter til sin død
c. 1900. Denne fabrikation i Gludsted har f. eks. Nyrop ladet
sig skuffe af og ment, at den var en rest af en tidligere større
virksomhed.
I Stilbjærg, hvor gamle Marie Hangstrup lever, møder man
ligefrem en hel kolonisering. Omkring 1841, da hendes forældre
flyttede dertil, kom nemlig ikke færre end 6 familier, der alle
kendte hverandre fra tidligere tid, dertil fra Vardeegnen, ,,aa de
gjord’ potter hwer bett“ (allesammen). Det er det eneste til-
fælde jeg kender af denne art, men det er dog et eksempel
paa, at selv om der i et sogn har været en ret betydelig pro-
duktion, tør man ikke uden videre deraf slutte, at den ogsaa i
fortiden har haft hjem der.
Dalgas anfører efter en stedkyndigs skøn den samlede ind-
tægt fra Vardeegnens pottemagere til 4—5000 specier aarlig,
hvortil saa dog skal lægges „den betydelige Fordel, Handelen
indbringer“. Disse skønsangivelser er som regel højst usikre
at bygge paa. Heldigvis behøver vi det jo heller ej her, thi
selv om man ikke kan beregne den samlede indtægt, saa er det
dog klart efter den lige nævnte opgivelse fra toldinspektøren
i Hjærting, at den beløb sig til en langt større sum. Men i det
hele taget foreligger fra samtlige potteegne til de forskellige
tider kun den eneste af Smith foretagne beregning. Vel er