Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED
67
men denne falder da i en tid, hvor der ellers netop var opgang,
saa dette synes lidet troligt. Den rimeligste forklaring bliver,
at man i opgivelserne til tabelværket kun førte de mere ydende
virksomheder som pottemagerier. Hvis dette virkelig er tilfæl-
det, og maaske har været det i flere af de udprægede pottesogne,
efter det tidligere anførte f. eks. i Tistrup sogn, saa vilde man
netop her igennem finde en betydelig del af den manglende
halve million potter. For Horne sogn alene 72000.
Da folketællingslisterne kun giver spredte oplysninger, er
det imidlertid umuligt at udrede forholdene. Som allerede sagt
tør jeg derfor heller ej foretage beregninger paa disse usikre
antagelser, men det var dog et forhold, som ikke kunde lades
uænset og forbigaas i tavshed.
Efter 1860 tager virksomheden af med rivende hast. Om-
kring 1880 var der ialt kun 80 steder i 23 jyske sogne (se over-
sigten s. 60) hvor der gjordes sorte potter, i de fleste sogne kun
et eller to steder. Mest malende er maaske nok forholdene i
Horne, hvor der 1855 gjordes potter af 92 familier, og hvor
der 1880 kun var 5 steder, der fortsatte virksomheden. Omkring
1900 var der vist ialt kun en halv snes steder, hvor der endnu
brændtes potter. Og i de senere aar har virksomheden kun væ-
ret drevet af gamle Marie Haugstrup i Stilbjærg, Ringive sogn *).
Hermed er i det væsentlige sagt, hvad der kan siges om
tilvirkningens størrelse i de forskellige egne. Falder det end
ret brudstykkeagtigt, hvad det nødvendigt maa gøre, saa giver
det dog alligevel et indblik i, hvilke betydelige kræfter her var
i bevægelse, og hvilke summer der indtjentes ved forarbejd-
ning af et materiale, som intet kostede og ellers laa unyttet hen.
Og saa skal hertil endda lægges den betydelige fortjeneste, potte-
mændene havde ved handelen, hvorfor der skal gøres rede i
et følgende afsnit. Ligeledes vil jeg senere søge at besvare
det nærliggende spørsmaal, hvorfor en saa omfattende og ind-
bringende virksomhed fik saa brat en afslutning.
Det er tidligere nævnt, at datidens overtro naturligvis ogsaa
spillede ind ved grydebrændingen. I en gammel retssag fra
1804 møder man den ogsaa.
*) Efter at trykningen var paabegyndt, indløb meddelelse om, at en kone
i Vejrup ved Gjørding har begyndt at brænde sorte potter.
5*