Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 67 men denne falder da i en tid, hvor der ellers netop var opgang, saa dette synes lidet troligt. Den rimeligste forklaring bliver, at man i opgivelserne til tabelværket kun førte de mere ydende virksomheder som pottemagerier. Hvis dette virkelig er tilfæl- det, og maaske har været det i flere af de udprægede pottesogne, efter det tidligere anførte f. eks. i Tistrup sogn, saa vilde man netop her igennem finde en betydelig del af den manglende halve million potter. For Horne sogn alene 72000. Da folketællingslisterne kun giver spredte oplysninger, er det imidlertid umuligt at udrede forholdene. Som allerede sagt tør jeg derfor heller ej foretage beregninger paa disse usikre antagelser, men det var dog et forhold, som ikke kunde lades uænset og forbigaas i tavshed. Efter 1860 tager virksomheden af med rivende hast. Om- kring 1880 var der ialt kun 80 steder i 23 jyske sogne (se over- sigten s. 60) hvor der gjordes sorte potter, i de fleste sogne kun et eller to steder. Mest malende er maaske nok forholdene i Horne, hvor der 1855 gjordes potter af 92 familier, og hvor der 1880 kun var 5 steder, der fortsatte virksomheden. Omkring 1900 var der vist ialt kun en halv snes steder, hvor der endnu brændtes potter. Og i de senere aar har virksomheden kun væ- ret drevet af gamle Marie Haugstrup i Stilbjærg, Ringive sogn *). Hermed er i det væsentlige sagt, hvad der kan siges om tilvirkningens størrelse i de forskellige egne. Falder det end ret brudstykkeagtigt, hvad det nødvendigt maa gøre, saa giver det dog alligevel et indblik i, hvilke betydelige kræfter her var i bevægelse, og hvilke summer der indtjentes ved forarbejd- ning af et materiale, som intet kostede og ellers laa unyttet hen. Og saa skal hertil endda lægges den betydelige fortjeneste, potte- mændene havde ved handelen, hvorfor der skal gøres rede i et følgende afsnit. Ligeledes vil jeg senere søge at besvare det nærliggende spørsmaal, hvorfor en saa omfattende og ind- bringende virksomhed fik saa brat en afslutning. Det er tidligere nævnt, at datidens overtro naturligvis ogsaa spillede ind ved grydebrændingen. I en gammel retssag fra 1804 møder man den ogsaa. *) Efter at trykningen var paabegyndt, indløb meddelelse om, at en kone i Vejrup ved Gjørding har begyndt at brænde sorte potter. 5*