Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

68 JYDEPOTTEN Ejeren af Nørholm, etatsraad Rosenørn-Teilmann, skriver saa- ledes til herredsfogden for Skads herred: Den 20. August sidstleden indbød Gaardfæster i Skonager, under Stamhuset Nørholm, Jens Madsens Kone, Ellen Katrine, deres Aftægtskone Anne Malene Christensdatter paa en Fro- kost, som bestod af frisk Pølse, meget sødgjort med Sirup. Aldrig saa snart havde hun spist det, førend hun følte Kvalme og Mavepine. Hun gik hjem og gik til Sengs, laa i idelig Brækning og Laksering; under disse Omstændigheder kom Jens Madsens Kone over til hende med en Spølkumfuld Tevand, som var meget sødgjort. Efter at have drukket heraf blev liun end mere betagen, og døde samme Aften, den 20de August, og blev begravet paa Næsberg Kirkegaard, den 26de August der- efter. Da nu Konen førend ovenmeldte Frokost var fuldkommen frisk, og Manden har Mistanke om at baade Pølse og Tevand har indeholdt noget for hende sær skadeligt, hvorfor han tror det Pligt at faa om muligt Dødsaarsagen undersøgt, saa har jeg, endskjønt det er vel længe efter Dødsfaldet, ikke turdet undlade, paa Mandens Forlangende, tjenstligst at anmode Deres Velbh. snarest muligt at ville foranstalte en Obduktionsforretning paa Næsberg Kirkegaard, hvor Graven ikke førend i Rettens Overværelse kan aabnes. Nørholm, den 3. Septbr. 1804. Tjenestskyldigst Rosenørn-Teilmann. Til Hr. Herredsfoged Tetens i Varde. Næste dag foretoges af fysikus Monrad den ønskede obduk- tion med det resultat, at der var „rottekrudt“ (arsenik) til stede i den dødes indvolde. Paa dette grundlag afholdtes forhør i sagen den 7. septbr. Her nævner Ellen Katrine forskellige grunde, hvorfor de vilde skille sig af med aftægtskonen, . ... og endelig fordi de havde hende mistænkt for, at hun var skyld i og ved hem- melige kunster havde bevirket, at det ikke ret vilde lykkes dem med deres gryders forarbejdelse, da mange af dem sprang under brændingen - og en saakaldt klog mand (hvis navn ikke vides) som grydepigen i den anledning raadførte sig med, havde svaret: at de der var dem næst var dem værst. Efter denne forklaring fandt man det fornødent at tilspørre grydepigen Johanne Eskesdatter, om det var hende, som havde