ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 69 raadført sig med en klog mand om hendes gryder, og hvem denne kloge mand i saa fald var: Herpaa svarede pigen, at hun rigtignok havde raadført sig med en mand i Øse i anled- ning af, at hun var uheldig ved brændingen af de forfær- digede gryder, hvoraf en del sprang. Hvad denne mand foretog sig, vidste hun ikke, men siden den tid havde de haft mere held med deres gryder. Samme mand sagde ellers ikke, at nogen person var skyld i deres uheld med gryderne. Om de tiltaltes skyld var der ingen tvivl, og de aflagde selv uforbeholden tilstaaelse. Deres forsvarer pegede paa deres hidtil agtværdige liv og henstillede at lade dem slippe med nogle aars forbedringshus. Baade ved hjemtinget og overretten blev de dog dømt til døden, og denne dom stadfæstedes 7’ oktbr. 1805 af højesteret: Jens Madsen og Ellen Cathrine Tuesdatter bør miste deres Halse, og Hovederne sættes paa Stage. Saa bør de og have deres Hovedlodder forbrudte, og Jord til Kongen, om de no- gen eje. Henrettelsen fandt ifølge traditionen sted paa en høj ved Korskro. Et fattigt men fredeligere rids giver museumsforstander Han- sen. Det var i 1916, at han besøgte den sidste pottepige i Hejnsvig. Hun var omkring de 83, hun var født den 6. oktbr. men huskede ikke hvad aar. Hendes lejlighed bestod af en tofags stue. Langs bjælken var et langt hyld’bord med nogle gamle gudelige bøger og en sort sæt med puddersukker. Mel- lem stuens to sydvinduer stod et lille bord, og det øvrige bohave var en skammel, tre simestole og en rødmalet dragkiste. 1 stuens baggrund fandtes en alkoveseng, og straks inden for døren stod et komfur. Seng, døre, vinduer og stole var umalede. I et lille forraadsrum ved siden af gemte den gamle madvarer, potter, kander o. s. v. Denne stue havde været hendes værksted, sovekammer, dag- ligstue og køkken i de sidste 50 aar, her havde hun levet og slidt og satte nu i sin høje alder en ære i at kunne klare sig selv. Hun vilde hverken nyde alderdomshjælp eller have støtte fra hjælpekassen.