Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

70 JYDEPOTTEN I 25aars alderen havde hun sammen med sin søster lært pottearbejdet i Hejnsvig, derpaa havde hun arbejdet „paa halvt“ i Grindsted, og senere for sig selv. For 3—4 aar siden havde hun holdt op med pottearbejdet. Børnene legede med hendes blank- slidte taan- og glaas’sten, æ braandhus var faldet sammen, kun ruiner mindede om hendes lange virksomhed. Da Hansen spurte hende, om hun havde lavet kærner, senge- varmere o. l., svarede hun, „saarn (saadant) er der da ingen der lawer — saarn pjatteri lawed a ett, a lawed lig’ te æ pottemænd“. Det var de almindelige handelsvarer, hun havde lavet. Blomsterpotter havde hun heller ikke gerne lavet, „for den slaw vild’ folk helst ha’ gratis“. Derfor havde hun selv glaserede blomsterpotter, saa mente hun, andre kunde forstaa at købe af samme slags. — Hun døde vistnok 1916. Der skal ogsaa her gives en lille skildring af gamle Marie Haugstrups barndomshjem og liv. Den kan i nogen maade spejle de fattige hedeboeres trælse og seje slid, og den kan vise, hvordan de sorte potter hjalp frem til lysere kaar. Marie Haugstrup blev født 1841 i Øse sogn ved Varde. Hun var dog kun 6 uger gammel, da forældrene flyttede til Ringive sogn, hvor hun senere har levet. Her havde hendes far købt 75 td. land sort hede paa Langlund mark, og her rejste han uden mur og væg en hytte af rafter og hedetorv, et saakaldt „sojhus“ (soj er hede- eller græstørv) denne hytte blev Maries barndomshjem. Der var et fag til forstue og køkken og to fag til stue, det var hele lejligheden. I køkkenet var et lille blyvindu og ligesaa i stuen. Fra den tid Marie kan huske, optog to senge stuens ene side, paa den modsatte side stod en tredje seng og under vinduet et lille bord til at spise ved og lave potter ved, naar hertil føjes et par simestole, har man fortegnelse over husets bohave. Af en ombøjet ustemplet pilleplade havde faderen lavet en kakkel- ovn. Stuen havde intet loft, og taget var ligesom husets sider af soj. Over sengene hang fjæl i reb fra tagets træværk, paa disse stillede moderen sine potter til tørring om vinteren og i fugtigt vejr. Hun var nemlig straks gaaet i gang med potte- arbejdet, og manden bandt revlinglimer. Begge dele var god