Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 71 salgsvare, og da han fik en hest og vogn, kørte han ud paa handel. Baade hest og vogn svarede imidlertid til det øvrige. Hjulene var uden jærnbeslag og ganske lave, for at han selv kunde rejse vognen, naar han paa hjemturen ved aftens- eller nattetide væltede ude paa den uvejsomme hede. Det var den nøgne fattigdom. Gamle Marie husker godt, hvordan hun mangen gang tiggede for at faa et stykke tørt Fig. 23. Sojhus. (Eft. fotografi i Dansk Folkemuseum). brød, og tit havde de ikke andet end bitte smaa kartofler at dyppe i lidt salt. Marie var stor, inden de selv fik en ko, derfor maatte baade hun og hendes søskende som fattigfolk dengang rundt i sognet med mælkekanden. Paa saadanne dage bad hun til Vorherre, at hun en gang maatte faa det, saa hun kunde give i steden for at bede andre, „aa han bønhør’ osse“! Marie var 11 aar, inden hun kom i skole, og hun har travet den lange skolevej paa bare ben i sne; baade hoser og træsko kostede jo penge. Hos en mand, som havde været paa Fyn og der lært at gøre træsko, fik hendes far en gang et par. De har dog næppe været saa fikse som fynboernes træsko, for den ene vejede 11/2 pund mere end den anden.