Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

JYDEPOTTEN 72 Længe før Marie kom i skole, havde hun været med i pottearbejdet der hjemme. Hun var kun en bitte høne, da det tit hed fra moderen: „Aa bette Marie, ka’ du lig’ rend’ ud aa snorr æ potter“ (dreje dem, for at de kunde tørres ligeligt), og hun kunde hjælpe at bære potter ud og ind. Men hun kunde snart meget mere end det, syv aar gammel sad hun ved siden af sin mor og kunde selv gøre potter. Da hun var bleven voksen, stod hun tit selv for hele arbejdet; da var faderen bleven bedre kørende, og saa var ofte begge forældrene ude paa han- delen. Selv drog han baade til Fyn og Tyskland. Lidt efter lidt gik det fremad. Nogle somre brændte de foruden potter ogsaa mursten, til de omsider kom saa vidt, at de fik rejst et murstenshus. Der arbejdedes naturligvis ogsaa med opdyrkning af heden, og at Marie fik sin part af arbejdet der, er en overflødig oplysning for den, som kender lidt til livs- kaarene paa den jydske hede; men tit gjorde hun karls arbejde i mergelgraven ved siden af sin far og bror, et arbejde der regnes for strængt mandsarbejde. Saa skred tiden, og selv om der er langt til nabo paa heden, saa finder unge folk ogsaa der hinanden. Da Marie var 25 aar gammel holdt hun bryllup med Niels Christian Haugstrup. Dette var dog ikke efter forældrenes ønske. Især vilde moderen nødig af med hende og græd over det. Senere da hun saa, at de havde det godt, bad hun dog om tilgivelse, fordi hun vilde holdt dem fra hinanden. Niels Christian havde aaret i forvejen købt 150 td. land hede, mose og kær, fuldstændig raa jord, hvor der ikke var pløjet en fure. Men da de unge folk havde brændt sten og faaet bygget hus, flyttede de altsaa sammen og begyndte at brække heden ved hjælp af et par stude. De hjalp hinanden troligt, men heden giver tit karrig løn for trofast slid; de avlede det første aar 60 smaa rugneg. Det var for lidt at gaa vinteren i møde med, tilmed da de ogsaa havde faaet en ko. Saa blev studene tinget i foder i Balle præstegaard; koen skulde de jo helst be- holde hjemme. Penge til at købe Foder for havde de imidlertid ikke; men saa brændte Marie potter, og med et lejet køretøj fragtede Niels Christian potterne ind i Bjærre herred, fik dem godt solgt og kom tilbage med et læs halm. Saa gik vinteren, men de unge folk laa ikke i dvale. Vinteren igennem gjorde Marie potter, som hun tørrede inde ved kakkel- ovnen. Tidlig paa foraaret kunde hun og manden drage til marked