Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 73 med et stort læs potter; naboerne rystede rigtignok paa hovedet og mente, at studene ikke vilde du til vaararbejdet efter den tur; men de var fodret godt om vinteren, saa det gik udmærket. Ved fælles ihærdigt arbejde og sparsommelighed gik det dog fremad; „men de først’ aar waar stræng’“. Aaret rundt arbejdede Marie i leret, og hendes mand kørte til markederne med potter. En stor børneflok voksede op i hjemmet, men børnene maatte hjælpe til, som Marie havde maattet hjælpe — dels med pottearbejdet, dels med at karte uld og stryge Fig. 24. Marie Haugstrups lager paa »Vidskue«, august 1919. (H. P. Hansen fot.). sime — Niels Christian sad og bandt revlinglimer eller lavede træsko. Det var et hjem, hvor man ikke kendte til tomme hænder og ledige timer. Efter som opdyrkningen skred frem, og de fik en gaard ud af det, blev der brug for alle kræfter i marken, og o. 1880 holdt Marie da op at gøre potter. Men da hun senere ikke kunde holde markarbejdet ud, tog hun 1895 fat paa sine potter igen, og siden da har hun uafbrudt gjort potter. Da hun i 1913 flyttede til sønnen paa „Vidskue“ i Stil- bjærg, var hun over 72 aar. De fleste lægger op i den alder, uden at man egentlig kan indvende noget derimod; men gamle Marie flyttede sit arbejde med, og hvert aar drog hun til Grind- sted marked og solgte sine potter. De sidste aar opgav hun dog