Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANDELEN MED POTTER
77
Talgryden har jeg desværre ikke noget maal paa, derimod
paa hundsbøtterne, de store gryder som fulgte næst efter tal-
gryden. En 24 tals hundsbøtt havde ørerne vandrette og mær-
kedes i hver fald paa sine steder med et fingerindtryk i eller
ved det ene øre. Den maalte c. 35 cm i højden og c. 130 cm
i omkres om livet. En 28 tals hundsbøtt havde lodrette ører,
højde c. 30 cm, omkr. c. 110 cm. En 30 tals hundsbøtt højde
c. 25 cm, omkr. c. 75 cm; en 32 tals hundsbøtt højde c. 22
cm, omkr. c. 70 cm. — En drontling var en lille tykmavet gryde
paa c. 15 cm højde. — En trilling var en meget stor gryde,
hvor ørerne sad vandret lige ud fra kanten, som ørerne paa en
stor kobberkedel.
Pottehandelen med sammensatte snese var særegen for Var-
deegnen, de øvrige steder solgtes stadig i enkelte snese af
alle slags potter med varierende priser efter størrelsen, hvor-
imod prisen paa en talsnes naturligvis var den samme, enten
snesen bestod af store eller smaa potter.
Mulige har de sammensatte snese heller ikke været brugt
paa Vardeegnen i ældre tid. Det var i hver fald først i nyere
tid, at de fik eneherredømmet, c. 1790 solgtes potterne baade
i simple snese og i sammensatte, og efter kgl. reskript af 16.
januar 1807 er havneafgiften i Fredericia stabelstad for jyde-
potter 20 stk. enkelt tal — 2 skilling, og for jydepotter 20 stk.
dobbelt tal — 3 skilling. Altsaa havde man endnu dengang de
simple snese. Der foreligger imidlertid intet om, naar de simple
snese glider fuldstændig ud, og heller ej om, hvorvidt de sam-
mensatte snese beregnedes paa to maader i ældre tid. Det er
først forfatterne fra den seneste tid, der har været opmærksom
paa — eller i hver fald givet oplysning om — at der var baade
et Hjærtingtal og et bytal.
Det er dog sandsynligt at antage, at der fra først af kun har
været een beregning af sammensatte snese, og at Hjærting-
tallet er det til grund liggende, hvorfra bytallet da er en udløber.
Ved at sammenholde de to oversigter vil det nemlig ses, at
nogle af tallene er ens. Saaledes skal der begge steder 60 kopper
til en snes, 60 smaa potter til en talsnes og 60 inderpotter til
en snes talfærdig. Og rimeligvis er ligeledes Hjærtingtallets 40
heltalsflakninger og bytallets 40 flakninger de samme. Af end-
nu større betydning i denne forbindelse er det dog, at det er
i Hjærtingtallet, man finder enheden (talgryden), hvorimod den-
ne slet ikke forekommer i bytallet.