Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

78 JYDEPOTTEN Betragter man dernæst regnskabet (s. 52) fra 1833, hvor der regnes med snese talfærdig (altsaa bytallet), finder man, at prisen paa en sæt er l1/2 skilling, hvilket efter regnskabets priser giver c. 40 sætter til en snes talfærdig. Men i oversigten over bytallet er der 60 sætter til en snes talfærdig, den er alt- saa i tidens løb gaaet 20 stk. op. Hvis Hjærtingtallets 60 halepander til en talsnes har været det oprindelige fælles, findes der en lignende stigning, idet en snes talfærdig er 80 halepander. Og hele forholdet mel- lem de to tal kan da finde sin forklaring i, at pottemændene lidt eftei lidt har presset snesetallet i vejret for derigennem at modvirke prisstigningen pr. snes talfærdig, hvilket meget vel har kunnet lade sig gøre, hvor to stod og tingede og prut- tede med hinanden, og hvor pottemanden eventuelt kunde lade pottekonen beholde gryderne og køre til en anden. Det gamle regnskab fra 1833 kan ogsaa støtte denne opfattelse, idet pri- serne paa en snes talfærdig svinger fra 3 mark 4 skilling til 3 mark 12 skilling. — Selve talgryden har det derimod været vanskeligt at røre ved og give en mindre værdi, og maaske har pottemændene derfor ladet den ganske stille glide ud af by- tallet. Givet er det i hver fald, at af mine mange meddelere har ingen — hverken pottemænd eller pottekoner — som hand- lede efter bytallet, nævnt noget om talgryden eller dens værdi. Stigningen i bytallet ligger endvidere klar derigennem, at samtidig med, at der efterhaands beregnes færre snese talfærdig til et læs, indeholder læssene dog et voksende antal potter. Omkring 1855 holdt et læs 8—9 snese talfærdig eller c. 400 potter, men 1880 er 8 snese talfærdig c. 500 potter. En saadan forskydning i tallet og forskellige priser lod sig derimod ikke praktisere i søhandelen. Her skulde handelen fore- gaa hurtig og med mange paa en gang, og varen bestod kun af de bestemte og vel forarbejdede typer, der en gang var ind- arbejdet, og hvis talværdi for længst var godkendt af baade køber og sælger. Hjærtingtallet laa fast. De ældste direkte oplysninger om handel med sorte potter vedrører handelen ad søvejen. I Skjelskør kæmnerregnskab fra 1562 findes nemlig optegnet, at der er betalt bropenge af en mand, der solgte „sorte potter“, og ligeledes af en mand, der