Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

HANDELEN MED POTTER 81 Dette betyder dog langt fra, at potterne er ved at for- svinde. Den stærke stigning i udførslen fra c. 1760, som frem- gaai af de i toldbøgerne opførte summer, fortsættes fremdeles og fremgaar med al ønskelig tydelighed af den i 1808 forelig- gende opgivelse fra toldinspektøren i Hjærting, der sætter den aarlige udførselsværdi til 20000 rdl. Dette er det sidste offi- cielle tal om udførslens størrelse, men efter den tid foreligger der saa mange andre oplysninger, især med hensyn til de ved pottearbejde beskæftigede personers antal (se herom un- dei tilvirkning), at vi ved, det i lang tid drejer sig om saa store summer, at denne udførsel er af afgørende betydning baade for pottesognenes befolkning og Nordby-skipperne fra Fanø, der væsentlig aftog de potter, der skibedes ad søvejen mod vest, og som drev pottehandelen for egen regning. Hollandske skippere mødte dog ogsaa ved Hjærting for at hente sorte potter. Og det hollandske marked var saa stort, at da især udførslen til Holland omkring 1787 blev mindre paa grund af urolighederne i Europa, indvirkede dette saa stærkt paa prisen, at den fra 2 mark 8 skilling pr. simpel snes dalede til 2 mark snesen. Ja en gammel pottemand huskede endnu 1917, at der havde været en bestemt slags „hollandske“ pot- ter, uden at han dog kunde gøre rede for det særegne ved dem. — Adskillige skibsladninger gled endog forbi den hol- landske kyst og afsattes i Nordfrankrig. „Danske Atlas“ oplyser, at „Jydepotter overalt, endog i Lif- land, holdes for det bedste Slags Kar til at kaage Mad udi“. En tid lang fik Østersølandene vel nok deres forsyning over de østjyske stæder, men da Ejderkanalen var fuldført, fandt Fanøskipperne ogsaa vej til dette marked. De skippere, som handlede her, gjorde i almindelighed 4—6 ture i sommerens løb og hjemførte sidste gang som regel hør fra Riga. Naar man saa endvidere mindes, at ogsaa til Norge førtes en mængde jydepotter især fra de østjyske byer — kun sjælden ‘nævnes i toldbøgerne fra Varde noget om udførsel til Norge — saa har man et billede af det udstrakte marked, som aftog. jydepotterne. Men man maa jo samtidig stille sig klart, at fra havnebyerne førtes potterne langt ind i landene; baade i Berlin og Dresden — ja selv i Wien, brugte man jydepotter, og til disse byer fandt endog vore egne pottemænd vej med deres vogne. Det var jo nemlig, som Dalgas skriver, at „Varerne udmærker sig ikke ved Nethed og Elegants, men des mere 6