Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

82 JYDEPOTTEN ved Hensigtsmæssighed, hvorfor de ogsaa ere meget søgte i Udlandet — især de for Sundheden og Velsmagen saa vigtige Koge- og Stegegryder“. Som allerede nævnt var det væsentlig skippere fra Nordby, der for egen regning drev pottehandelen over Hjærting og Varde — derimod ingen fra Sønderho. Aar efter aar aftog skipperen potter fra de samme steder, men der krævedes vel forarbejdede potter med ret nøjagtig form og maal, hvilket pottemændene ikke tog saa nøje. Derfor kunde en gammel pottekone ogsaa ranke sig med en vis sund selvfølelse, da hun fortalte, at „a gjord’ potter te skipperen“. Naar skipperen var klar til at tage potter, havde han i god tid maattet sørge for bud (jævnlig kaldt „æ pott'kong"") til de forskellige steder om at møde med potterne, der altid leveredes ved skibet — hvem der ikke selv havde køretøj, maatte for gode ord eller betaling faa sin nabo til at køre. Smitli meddeler, at man o. 1790 betalte i kørselspenge 8 skil- ling for hver snes kar, hvilket giver omtrent 1 rdl. pr. læs. Paa den fastsatte dag sneglede saa vogn efter vogn fra de trælse biveje ind paa hovedvejen, til der ofte var et tog paa op mod en snes vogne, saa mange læs kunde skipperen stundom tage. I Varde foregik omladningen ved skibsbroen og var let nok, en mand stod om bord og tog mod potterne, prøvede ved at slaa en kno paa dem, om de var hele, og rakte dem der- efter til skipperen, der selv stuvede lasten, og stoppede med lyng, som sælgeren skulde levere med potterne. I Hjærting var det betydeligt vanskeligere. Her kørte man paa ebben ud til skibene, hvorfor potterne tit maatte køres til Hjærting om natten, for at være paa stedet til den belejlige tid. Det hedder i en rejseskildring fra 1789: Derimod er Handelen med de saa meget søgte sorte Jyde- potter ved Hietting i fuld Flor. I Middagstiden blev 2de Læs Potter udkiørt til tvende Jagter, den ene bestemt til Itzeho, og den anden til Hamborg. Maaden de blev indskibede paa, var ellers artig nok at see. Stranden er der paa et Stykke meget flad, og naar Ebbe Tiden er, ligger Skibene, som ere fladbundede, neppe paa een Fod Vand. Bonden med sit Læs Potter ved da meget vel at afpasse Tiden, naar lian kan kiøre tæt til Siden af Skibet, og magelig i en Hast blive sit hele Læs Potter qvit. Og saaledes vedblev indskibningen at foregaa, dog ikke