Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

94 vandret sort Streg, medens man ved Afløbssporskifter i Togveje (Sandspor) bibeholder den kvadratiske, blaaviolette Flade til Betegnelse af AfløbsstiHingen. De i Afsnit L. nævnte Kendingssignaler paa Togene anbringes ved Lokomotivets 1 orende for at tilkendegive for Stationerne og Banebevogtningen Togets Art, eller at det kører paa venstre Spor paa dobbeltsporet Bane. De bestaar om Dagen af Signal- skiver, der hver har sin Betydning, i Mørke af Frontlanternen, som afgiver hvidt Lys, suppleret i særlige Tilfælde med een eller to andre Lygter, der afgiver hvidt eller farvet Lys. Almindelige Plantog fører i Mørke intet andet Ken di rigsmærke end Frontlanternen. Den tændes i usigtbart Vejr, og dens Opgave er tillige at belyse Strækningen i saa stort Omfang, at Lokomotivføreren faar fornøden Vejledning til Stedbestemmelse. End- videre skal Frontlanternen sætte Lokomotivføreren i Stand til at iagttage de opstillede Bremse- eller Afstandsmærker, som ikke selv belyses, for at han i Tide kan nedsætte Hastigheden saa meget, at han er Herre over Toget ved. Ankomsten til Hovedsignalet. Disse Fordringer synes ikke ganske tilfredsstillede ved alle Lokomotiver, idet de nyeste, meget store Lokomotiver fører ganske den samme Frontlanterne, som i en lang Aarrække har været anvendt til alle ældre Lokomotiver. Man finder, at en Forbedring af dette Forhold er ønskelig, og har derfor i efter- følgende Afsnit C. Side 135 henstillet, at der i hvert Fald til de meget store Iltogsmaskiner fremskaffes en Frontlanterne med kraftigere og bedre Lysvirkning end den nu anvendte. Signalskiverne for Særtog, Arbejdstog m. v. paa Lokomotivets Forende skulde efter Reglementet anbringes over Kedelmidten, men ses hyppigt anbragte paa uregle- menteret Maade, hvilket bør undgaas. Slutsignalet, som anbringes paa begge Sider af den bageste Vogn i Toget, vises om Dagen ved en rund, gennembrudt Skive, som er malet rød paa begge Sider, i Mørke ved en gte, som viser hvidt Lys fremad og rødt Lys bagud. Fyrbøderen skal efter hver Igang- sætning af skruebremsede log forvisse sig om, at hele Toget følger med, ved at se efter Slutsignalet. I lange Godstog volder det undertiden Vanskelighed at se dette, fordi Dag- signalets laive, naar Signalet i lang Tid ikke er blevet malet, er saa mørk, at den falder for meget sammen med Vognens Farve eller en mørk Baggrund. Vanskeligheden ved at iagttage Slutsignalet rummer den Fare, at baade Fyrbøderens og Lokornotivførerens Op- mæiksomhed bortledes fra Strækningen foran Toget; det skal derfor anbefales, at der som Dagsignal anvendes en rektangulær hvid Flade som den i Sverige benyttede, hvorved man tillige vil forebygge, at dette Signal naar udenfor Profilet, saaledes som det nu er Til- fældet ved de brede Vogntyper, jfr. hvad der herom er udtalt foran Side 31 i Afsnittet om Profilet for det frie Rum over Sporene. Bestemmelserne angaaende Skydelokomotivers Signalføring paa Linien henstilles optagne i Signalreglementet. Vedrørende Afsnit NFlødesignaler fra, Lokomotivet, bemærkes: Om Signal Nr. 47 »Togafgang« se nedenfor under m, Signal 109. For Kørsel paa lange Fald vil det i skruebremsede Tog ofte være umuligt at regu- lere Hastigheden alene fra Lokomotivet, og der maa da gives Signal til Betjening af Skrue- bremserne. Hertil findes nu kun et Signal (Nr. 50), som gælder Betjening af alle Togets Skruebremser, hvorved Bremsevirkningen undertiden bliver for stærk. I Tog, der be- tjenes alene ved Skruebremse, savnes for Tiden et Signal fra Lokomotivføreren til Be- tjening af den bageste Skiuebremse. Man skal henstille, at der indføres ot særligt Signal med den anførte Betydning. Vedrørende Afsnit ()., Rangersignaler, skal Opmærksomheden henledes paa, at Fløjtesignalerne Nr. 57, 58 og 59 (»Stop«, »Gaa frem« og »Gaa tilbage«) under Rangering jævnlig giver Anledning til Ulemper, enten fordi der rangeres med flere Vogntræk i hin-