Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

96 tagelsesvis er Indkørselssignalerne endnu, hidrørende fra en tidligere Tids Praksis, enkelte Steder paa Sidebaner anbragte i Nærheden af Indgangssporskifterne eller endog inde paa selve Stationen med fælles Mast for de to Køreretninger, og Stationsmærkerne danner i disse Tilfælde alene Grænserne for Stationen. Det maa imidlertid anses for uheldigt, at det lidet synlige Stationsmærke alene angiver Holdestedet for ankommende Tog, naar Indkørselssignalet viser »Stop«. Endvidere maa det anses for mindre heldigt, at der paa Baner med stor Toghastighed ikke findes en passende, neutral Zone mellem nævnte Holde- sted og Grænsen for Rangerbevægelser; en slig Zone forefindes ofte ved Udlandets Baner. Det maa derfor anbefales, at der ved et særligt Mærke fastsættes en Ranger- grænse, der bør ligge 50 m indenfor Indkørselssignalet, og at dette, hvor der rangeres ud. i Ankomsttogvejen, i Almindelighed opstilles 250 à 300 m foran yderste modgaaende Sporskifte i Togvejen eller, hvor et saadant mangler, foran et hertil svarende, nærmere fastsat Punkt. Indkørselssignalets Plads bør betegne Stationsgrænsen, saaledes at Sig- nalet herefter kan erstatte det hidtil anvendte Stationsmærke. Af Hensyn til Lokomotiv- førerens Udkigsplads tilhøjre paa Lokomotivet vil det være ønskeligt, at Indkørsels- signalerne saavidt muligt altid anbringes tilhøjre for Sporet; det samme gælder iøvrigt Signaler i Almindelighed. Da den forannævnte Afstand mellem Indkørselssignal og yderste Sporskifte medfører meget betydelige Træklængder ved Indførelse af det nedenfor under b omhandlede obligatoriske, fremskudte Signal (Forsignal), maa det meget anbefales, at der ved Sporanlægene saavidt muligt træffes Foranstaltninger til, at Rangering ud i Ankomst- togvejen ikke behøver at finde Sted, hvorved Stationsgrænsen (Indkørselssignalets Plads) kan rykkes væsentligt nærmere ind mod Stationen. b. Forsignaler (Fremskudte Signaler). I »Almindeligt Signalreglement« forefindes følgende Bestemmelse om Anven- delsen af fremskudte Signaler, der foreslaas benævnte med det mere betegnende Ord »Forsignaler« og derfor i det følgende er kaldte saaledes: »Fremskudte Signaler er lave, enarmede Alastesignaler, der anvendes foran Mastesignalerne og Indkørselssignalerne, hvor disse paa Grund af Terrainforhold ikke kunne ses i tilbørlig Afstand. Hvor eet fremskudt Signal ikke er tilstrækkeligt, kan det efter Omstændig- hederne gentages. <' Det fremgaar heraf, at Princippet for Anvendelsen af Forsignaler ved de danske Statsbaner hidtil har været dette, at man ved Hjælp af saadanne Signaler skal opnaa altid i sigtbart Vejr at kunne have et Signal for Øje, naar man fra et nærmere fastsat Punkt foran et Indkørselssignal dier andet Mastesignal nærmer sig dette. Den nævnte Ordning medfører, at hvor det kun er Dagsignalet, der paa Grund af uheldige Baggrundsforhold eller lignende ikke kan ses i den fornødne Afstand, behøver Forsignalet ikke at tændes i Mørke. Den Afstand, hvori paagældende Signal i sigtbart Vejr skal kunne ses, er beregnet efter Faldforholdene foran Signalet og Toghastigheden paa vedkommende Banestrækning og benævnes i Almindelighed »Bremseafstanden«. Anvendelsen af Forsignaler er altsaa ikke almindelig gennemført ved de danske Stats- baner i Modsætning til, hvad der er Tilfældet ved de fleste Baner i Udlandet. Da Bremseafstanden saaledes som nærmere forklaret i Bilag 12 er meget variabel og afhængig af en Række Faktorer, formener Kommissionen, at man vilde opnaa en saavel i sigtbart som i usigtbart Vejr væsentlig sikrere Fremførelse af Togene ved at forlade det hidtil gældende Princip og i Stedet indføre en ensartet Afstandsangivelse