Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

101 signaludlægningsapparater, hvorved man vilde kunne opnaa at udlægge Knaldkapsierne i den rette Afstand foran alle Stationer, har ikke ført til noget gunstigt Resultat. Under disse Omstændigheder har Knaldsignalet ikke fundet Paaskønnelse hos Lokomotivpersonalet, saameget mindre som Knaldsignalet ofte vil mangle eller blive udlagt for nær inde mod Stationerne, hvor disse paa Grund af manglende Ledvogter- post selv skal besørge Udlægningen og tilmed paa Tidspunkter, da Travlhed ofte gør det vanskeligt at afse det dertil fornødne Mandskab. Lokomotivpersonalet har da ogsaa gentagne Gange henvendt sig til Administrationen med Andragender vedrørende dette Spørgsmaal, jfr. ogsaa den nedenfor Side264 omtalte Henvendelse tilKommissionen fra Jern- ban «foreningens Lokomotivførerkreds. Disse Andragender tillægger ikke Knaldsignalet foran Stationer i dets nuværende 5 orm videre Betydning, og de fremhæver eensternmigt Ønskelig- heden af ganske at forlade dette og i Stedet for indføre Forsignal. Personalets Andragender er her i fuld Overensstemmelse med Reglementet, forsaavidt dette som før nævnt tillader Udeladelsen af Knaldsignaler foran Indkørselssignaler, der er dækkede af Forsignaler i tilstrækkelig Afstand, samt foran en Række »farlige Stationer«. Under Hensyn til de anførte Omstændigheder og i Betragtning af den væsentlig forøgede Sikkerhed, der vil opnaas ved Gennemførelsen af den foran fore- slaaede Ordning med Anvendelse af obligatoriske Forsignaler i Forbindelse med Afstands- mærker eller disse sidste alene, er man tilbøjelig til at tiltræde Lokomotivpersonalets Opfattelse af Sagen og mener derfor — under Forudsætning af, at den nævnte Ordning gennemføres at kunne tilraade, at Knaldsignaludlægning foran Stationer samt foran Mastesignaler paa fri Bane helt opgives, medens den derimod bevares i Forbindelse med Standsignaler og Haandsignaler. De allerede i Knaldsignaløjenied oprettede Telefonförbindelser fra Stationer til Ledvogterposter vil ikke ved en saadan Indskrænkning i Knaldsignalernes Anvendelse miste deres Betydning, idet man, som tidligere nævnt, jfr. foran Side 43, foreslaar Op- rettelsen af en almindelig Telefonforbindelse til alle Vogterhuse. Da l ogenes sikre Fremførelse — selv med den mest fuldkomne Signalordning — dog i sidste Instans beror paa, at Lokomotivpersonalet rettidig iagttager Signalernes Stil- ling, har det i Kommissionen været drøftet, om de gældende Bestemmelser for Lokomo- tivfyrbøderens Delagtighed i Kontrollen med Signalerne kan siges at være tilstrækkelig betryggende. I Følge »Bestemmelser for Lokoniotivpersonalet« er nævnte Kontrol for Tiden til- vejebragt paa den Maade, at Lokomotivfyrbøderen har til Pligt at hjælpe Lokomotiv- føreren med. at holde Idkig fremad, naar det forlanges, og endvidere skal Lokomotiv- fyrbøderen, naar Toget nærmer sig en Station, og Signal er blevet synligt for Lokomotiv- føreren, paa dennes Opfordring tage Del i Iagttagelsen af Signalets Stilling og afgive Mel- ding derom. Da man ikke kan se bort fra den Mulighed, at Lokomotivføreren helt kan overse et Signal, saaledes at Lokomotivfyrbøderens Medviiken i et saadant særlig farligt Tilfælde altsaa ikke bliver paakaldt, ska] Kommissionen anbefale, at det foreskrives, at Lokomotiv- fyrbøderen skal deltage i Udkigget fremefter, saa ofte hans Arbejde ved Fyringen m. m. tillader det, og at han, saasnart han faar Øje paa en Stations Indkørselssignal — eventuelt dens Forsignal — uden at afvente Lokomotivførerens Opfordring til Deltagelse i Ud- kigget, uopholdelig skal give ham Melding om Signalets Stilling.