Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

103 logvejssignaler for Udkørsel. Da et Udkørselstogvejssignal angiver, at en be- stemt Togvej paa en Station er i Orden i hele sin Udstrækning for et afgaaende Tog, er der i Sikringshenseende intet at indvende imod den ved de danske Statsbaner bestaaende Praksis, at man, hvor ikke særlige Forhold gør sig gældende, betragter Udkørselstogvejs- signalet som egentligt Udkørselssignal fra Stationsomraadet, særlig da en saadan Ord- ning i Almindelighed maa siges at give de mest enkle Signalforhold. V ed. en gennemført Anvendelse af Udkørselstogvejssignaler vilde man kunne opnaa nedennævnte Fordele: 2) Der vilde tilvejebringes Mulighed for en rationel Gennemførelse af en af Signalgiv- ningen afhængig automatisk Sporbesættelsesanordning, hvorefter der ikke kan gives Signal til Indkørsel paa et Spor, forinden det samme sidst passerende Tog er kørt ud. 3) Der vilde gennem Signalet tilvejebringes Sikkerhed for den rette Stilling af samtlige Sporskifter i Udkørselstogvejene. 4) Ved samtidig Tilstedeværelse af flere Tog (Krydsninger eller Overhalinger) vilde An- vendelsen af Udkørselstogvejssignaler vanskeliggøre Misforstaaelser med Hensyn til, for hvilket Tog en Afgangstilladelse gælder. Den gennemførte Anvendelse af Udkørselstogvejssignaler vilde imidlertid med- føre en særdeles stor Bekostning, og man formener heller ikke, at de anførte Fordele har en saa stor Betydning for Toggangens Sikkerhed, at der er Anledning til at anbefale For- anstaltningen almindelig gennemført, selv om den vel maa siges at være hensigtsmæssig. Sporbesættelsesanordning kan nemlig paa mindre Stationer trods Manglen af Udkørsels- togvejssignaler tilvejebringes ved en simpel mekanisk Indretning, der vel er mindre fuld- kommen, men dog under almindelige Krydsninger og Overhalinger vil yde ret god Sikker- hed, jfr. nærmere herom Side 120. Udkørselstogvejssignaler skønnes derfor ikke særlig paakrævede paa almindelige Landstationer, medmindre der i Stationens Udkørselsende forefindes modgaaende Sporskifter (0: Sporskifter som befares imod Tungespidsen), som enten ikke direkte kan overvaages af Stationsbestyreren, eller hvis Befaring i fejl Stilling kan medføre Fare for alvorlige Uheld; i saadanne Tilfælde er dog Udkørselssignaler i Al- mindelighed bragt i Anvendelse, ligesom ogsaa hvor de nødvendiggøres af Hensyn til Linieblok. Paa større Stationer med flere end to Togveje bør derimod i Almindelighed anbringes Udkørselstogvejssignaler, bl. a. for at sikre de da mere komplicerede Togvejes rette Indstilling, og de omhandlede Signaler er paa saadanne Stationer ogsaa ret almindelig anvendte. Togve'jssignaler for Indkørsel. Indkørselstog vejssignaler anvendes for at tilkende- give Stations- og Lokomotivpersonalet, paa hvilket bestemt Spor et Tog indlades. For Stationspersonalet kan dette dog ogsaa opnaas ved at anvende de under Aisnit g omhand- lede Rangersignaler. Som foran berørt er af Bekostningshensyn heller ikke Anvendelsen af Togvejs- indkørselssignaler almindelig gennemført. Da det imidlertid ikke af Indkørselssignalet kan aflæses, til hvilket Spor der gives Signal — medmindre der er stillet Signal til Gen- nemkørsel, idet denne altid sker ad et bestemt Spor — er det nødvendigt, hvor særlig Togvejsangivelse mangler, at der ad anden Vej gives Lokomotivføreren Midler i Hænde til i Tide at kunne skaffe sig Underretning om, hvorvidt han for et »Kør frem«-Signal kommer ind paa »lige« eller »krumt« Spor, idet Indkørslen til det sidste ikke bør ske med. for stor Hastighed af Hensyn til Sporskiftekurven. Saadan Underretning er vel givet Lokonaotivførerne gennem særlige, trykte Forskrifter om Sporbenyttelsen for de enkelte Tog, men af Hensyn til eventuel Fejlindstilling af Togvejen eller til ændrede Dispositioner vedrørende Sporbenyttelsen, som muligt ikke er kommet til vedkommende Lokomotiv- førers Kundskab, er en yderligere Kontrol ønskelig.