Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

109 Bibeholdelse her, og da det vil volde Vanskelighed at finde en tilfredsstillende Løsning til dets Erstatning med andet Lys i disse Tilfælde, har man ikke fundet Anledning til at stille Forslag i saa Henseende. ni, Signaler for Togafgang. n,s*e højskole Indtil J. December 1910 gaves Afgangssignal for et Tog som Hovedregel af Stations- bestyreren ved Slag paa Stationsklokken, Signal Nr. 5, af Togføreren ved Fløjtesignal, Signal Nr. 55, og af Lokomotivføreren ved Repetition med Dampfløjten af Togførerens Signal, Signal Nr. 47. Efter 1. December 1910 indførtes forsøgsvis den Ordning, at Afgangssignalet ændredes saaledes, at Stationsbestyreren ga\ mundtlig Afgangsordre, — dog at Klokke- signalet bibeholdtes som Nødhjælp —, at Togføreren gav Afgangssignal med Signalfløjten, suppleret med Haandsignal »Kør«, og at Lokomotivførerens Repetition af Afgangssig- nalet bortfaldt. Fra 15. November 1913 bestemtes derhos, at den mundtlige Afgangsordre fra Stationsbestyreren til Togføreren skulde suppleres med et grønt Flag, vist fra førstnævnte til Togføreren saavel om Dagen som i Mørke. Endelig gives Afgangssignalet paa en Del, væsentlig større Stationer — i Stedet for paa foranførte Maade — af Stationsbestyreren ved Tænding af et Lyssignal. Bette bestaar af en elektrisk Lampe med grønt Glas, anbragt ved det paagældende Spor, og Tæn- dingen af Lampen er Signal til, at det paa Sporet holdende Tog maa afgaa. Signalet be- nyttes saavel om Dagen som i Mørke. Da Togafgang i Utide og navnlig uden Stationsbestyrerens Tilladelse kan ud- sætte Togsikkerheden for den alvorligste Fare, er det et Spørgsmaal af Rigtighed, om Signalgivningen for Togafgang er paalidelig. I saa Henseende bemærkes: At Indførelsen af det elektriske Lysafgangssignal har været en meget heldig Foranstaltning, og at dette Signal er særdeles tilfredsstillende, turde være den almindelige Mening, hvortil Kommissionen ganske kan slutte sig. Man kan da klin anbefale dette Signals Indførelse overalt, hvor et saadant fast Signal maatte tiltrænges. Da Lys-Afgangssignalerne har Form af faste Signaler, er der naturligt opkommet den Tanke at sætte dem i Afhængighed af Stationernes Sikringsanlæg, saaledes at der ikke paa en Station kan gives Afgangssignal, forinden vedkommende Udkørselstogvej er indstillet, hvorved undgaas, at der kan gives urigtigt Afgangssignal til Togføreren, hvad der er en nærliggende Mulighed for, naar Kontakterne er anbragte Side om Side. Det synes, som om nogle ved Statsbanerne forefaldne Uheld — Fejl- udkørslerne ved Aarhus, Klampenborg og Hellerup henholdsvis den 7. Marts 1912, den 8. Juni 1912 og den 10. August 1913 — vilde kunne være tindgaaede, hvis de paagældende Stationer havde haft Lys-Afgangssignaler i Afhængighed af Udkørselssignalerne. Kom- missionen mener at kunne tilraade Gennemførelsen af en saadan Foranstaltning, hvor den særligt maatte tiltrænges, saaledes navnlig paa Forgreningsstationer. Den paa Stationer, hvor Lysafgangssignaler ikke forefindes, gældende Ordning, at Stationsbestyrerens mundtlige Afgangstilladelse skal suppleres med grønt Flag, er be- grundet ved den Vanskelighed, der i Praksis havde vist sig ved at gennemføre Afgivelsen af Afgangstilladelsen. Da Flaget ses daarligt i Mørke og ligeledes under andre Forhold, f. Eks. naar Perronen er opfyldt af rejsende, kan være mindre godt synligt, maa man anse denne Signalgivning for mindre tilfredsstillende. Bedre vilde det formentlig være at for- syne Stationsbestyreren med en paa en kort Stok anbragt hvid Skive, med hvilken han