Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

 ved at løfte Skiven til A ejrs skulde supplere sin mundtlige Afgangstilladelsp. Denne for- anstaltning vil man da anbefale. Man skal sluttelig med Hensyn til Stationsbestyrerens Afgangssignal bemærke, at man maa lægge Vægt paa, at Adgangen til at benytte "det gamle Klokkesignal som Re- serve for den mundtlige Afgangstilladelse ikke gaar i Glemme som gældende Regel, men udnyttes efter sin. Hensigt. Klokkesignalet, der ved sit Særpræg og sin Hørbarhed gør sig fortrinligt gældende, er nemlig i saa Henseende et særdeles godt Signal, og naar man dog ha i foretrukket den mundtlige Afgangstilladelse, skyldes det bl. a. den Omstændig- hed, at Brugen af Klokkesignalet medførte langsom Togekspedition paa Stationerne, idet de rejsende ofte var tilbøjelige til at afvente Klokkesignalet, før de tog Plads i Toget. Togførerens Afgangssignal til Lokomotivføreren har for Dag-Haandsignalets Vedkommende den Svaghed, at det mangler tilstrækkeligt Særpræg. Haandsignalet »Kør« udstrakt Arm — anvendes i Praksis nemlig ret almindeligt for at tilkende- give, at en Foranstaltning er i Orden, og naar en Lokomotivfører for et langt Tog i for- holdsvis betydelig Afstand skal skelne et saadant Signal uden at kunne se, om det virkelig afgives af Togføreren, er Misforstaaelser ikke fjærnt liggende — og har da ogsaa fundet Sted. Man skal derfor foreslaa, at Togførerens Afgangssignal ændres derhen, at det skal afgives ved en lodret Bevægelse op og ned med grønt Flag (Dagsignal) eller grønt Lys (Natsignal). Fløjtesignal Nr. 55 foreslaas derhos kun anvendt som Supplement i usigtbart Vejr, og hvor Kurveforholdene eller lignende forhindrer Udvekslingen af det synlige Signal imellem Togfører og Lokomotivfører. Naar Fløjte- signalet i saa Fald paakræves repeteret af Togpersonale i Fortoget, bør dette ogsaa ske ved Afgivelse af Signal Nr. 55. Mod Bortfald af Lokomotivførerens Repetition af Afgangssignalet kunde anføres, at der skabes en vis Usikkerhed saavel for de rejsende som for det ved Toget tjenstgørende Personale derved, at Toget uden Varsel sættes i Bevægelse; endvidere at der savnes en Kvittering fra Lokomotivføreren for, at denne rigtig har forstaaet Togførerens Afgangs- signal, samt endelig at Ordningen synes i Modstrid med Signal Nr. 52, hvorefter der altid ellers gives Fløjtesignal fra et Lokomotiv, naar dette gaar frem. Da imidlertid Sig- nalets Genindførelse kan forudsættes at ville vække Uvilje hos de omkring Statio- nerne boende, og da den indførte Ordning faktisk synes at have bevirket, at de rejsende mere rettidigt end tidligere tager Plads i Toget, formener Kommissionen, at man bør blive staaende ved den nuværende Ordning. I de Tilfælde, hvor Skydelokomotiv anvendes, gives Afgangssignalet af Togføreren tilbage til Skydelokomotivet, som efter Repetition af Afgangssignalet med Dampfløjten sætter Toget i Bevægelse. Den forreste Maskine er derved ikke Herre over Togets Igang- sætning, men tvinges frem af den bageste Maskine. Da dennes Personale som Regel ikke kan iagttage hverken Udkørselssignaler eller Spor, er det ikke skikket til at lede Togets Igangsætning. Denne bør henlægges til den forreste Maskine, og Skydemaskinen beordres ti] Igangsætning ved Signal fra den forreste Maskines Dampfløjte. 1 den Side 264 nævnte Skrivelse til Kommissionen liar Jernbaneforeningens Lokomotivf ørerkreds henstillet, at der optages en Lokomotivfører fast i hver af de Signal- kommissioner, som sektionsvis dannes ved Sammentræden af Sektionslederne og Signal- inspektøren, og med Ret til i Kommissionen at stille Forslag og faa disse behandlede. Kommissionen kan ikke tiltræde denne Henstilling, da man maa foretrække den bestaaende Ordning, hvorefter en paa vedkommende Banestrækning stedkendt Loko-