Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

o» Tfølge Politireglementets § 45, Punkt 1 og 2 maa Signal til Ind-, Ud- og Gennem- kørsel paa en Station kun gives af den tjensthavende Stationsbestyrer personlig eller efter dennes særlige Ordre i hvert enkelt Tilfælde, og Stationsbestyreren skal, forinden han giver Signal for Toget eller beordrer det givet, forvisse sig om, at Togvejen er rigtigt stillet og aflaaset. Ansvaret for TogvejsindstiHingen og Signalgivningen er saaledes i første Linie paalagt Stationsbestyreren, og det er derfor ønskeligt, at denne i størst muligt Omfang er i Stand til at lede og kontrollere Sporskifteaflaasningen og Signalgivningen. Paa Stationer med centraliserede Sikringsanlæg kan dette opnaas ved: 1) at Mastesignalernes Betjening gøres saaledes afhængig af en enkelt Post, at der ikke kan gives Signa] for Ind-, Ud- eller Gennemkørsel uden denne Posts bestemmende Medvirken, 2) at den paagældende Post anbringes i passende Nærhed af Telegrafkontoret eller Stationsbestyrerens Opholdssted paa Perronen eller paa særlig Maade gøres mekanisk afhængig af Stationsbestyreren. En Stations Sikringsanlæg kan være underlagt en enkelt eller flere Poster; i sidst- nævnte Tilfælde er i Henhold til Politireglementets forannævnte Bestemmelse den ene Post den saakaldte Kommandopost — fremhævet som den ledende, og nyere Anlæo- er gennemførte saaledes, at der ikke kan gives Signal for en Togvej uden denne Kom- mandoposts bestemmende Medvirken gennem Apparaterne. Det bliver derved muligt for en enkelt Mand at beherske hele Anlæget. Ved flere af Statsbanernes ældre Anlæg har imidlertid Kommandoposten som tidligere nævnt ikke Herredømme over Udkørsels- togvejene, og ved enkelte, meget gamle Anlæg er Herredømmet over Indkørselstogvejene ikke fuldkomment. Anlægene er dog saaledes udformede, at Togvejsindstillingen kan fore- gaa efter Stationsbestyrerens Ordre ved Vækkermelding eller Telefon og under sammes stadige Tilsyn f. Eks ved Iagttagelse af Tog vejssignaler, men da Stationsbestyrerens Ansvar derved væsentlig forøges, og da man ikke kan se bort fra Muligheden af Fejl- tagelser, maa det anses for meget ønskeligt at tilvejebringe en Forbedring i ommeldte Henseende. Man er bekendt med, at Statsbanerne efterhaanden ombygger disse gamle Anlæg, og det maa meget anbefales, at denne Ombygning fremskyndes og da navnlig paa de større Stationer, hvor Trafikintensiteten og dermed ogsaa Faren for Fejltagelser er størst. F°r at Stationsbestyreren personlig kan føre den fornødne direkte Kontrol med Jogvej sindstillinger og Signalgivninger, er det, som foran berørt, af Vigtighed, at Signal- huset — eventuelt Kommandoposten — er bekvemt beliggende i Forhold til Stations- kontoret samt har en passende Gulvhøjde. Med Hensyn til denne sidste er der et dobbelt Hensyn at tage; Gulvhøjden bør nemlig være saa stor, at der er god Udsigt over Togvejen og navnlig til de Sporskifter, der eventuelt centralbetjenes fra Posten. Men paa den anden Side maa Højden ikke være saa stor, at den danner en Hindring for Stationsbestyrerens umiddelbare Tilsyn med Posten. Navnlig mener Kommissionen, at man ikke paa Land- stationer med kun en enkelt Post og centralbetjente Indgangssporskifter for at forbedre Udsigten fra Signalhuset bør opføre dette mere af Vejen for Stationsbestyreren eller med større Gulvhøjde end foreneligt med ovennævnte Hensyn. Herved er dog forudsat, at Indgangssporskifterne er sikrede mod utidig Omstilling. Hvor Forholdene ikke tillader Stationsbestyreren personligt at betjene den ledende Post, foregaar Betjeningen af denne efter mundtlige Ordrer i Overensstemmelse med det i Statsbanernes Politireglement § 45, Punkt 1 og 2 foreskrevne. I flere Tilfælde er det dog mekanisk sikret, at Posten ikke paa egen Haand kan foretage Togvejsindstillinger. laa Stationer, hvoi dei anvendes ikke-selvvirkende Sporbesættelsesapparater, jfr. neden- for Side 120, er Togvejshaandtagene saaledes normalt bundne i Stillingen for uaflaasede