Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

118 sporets Tilstedeværelse iøvrigt viste sin Hensigtsmæssighed ved at afværge et Tog- sammenstød. Hvor der er Spørgsmaal om rene Krydsninger af Togveje, der henhører til for- skellige af hinanden uafhængige Banelinier, vil den mest rationelle Løsning være at lade disse Krydsninger foregaa ude af Niveau, hvorved opnaas en fuldstændigere Sikring end ved Anvendelsen af Sandspor, og hvorved tillige Bevogtningen af Krydsningerne spares. Hvor de lokale Forhold taler derfor, bør denne Ordning derfor i Almindelighed foretrækkes. Hvad angaar Anbringelsen af Afløbssporskifter (eventuelt fortsatte i Bagspor) eller lignende, f. Eks. de saakaldte Spærresko, i Sidespor, hvor slige Sikringsmidler i Mod- sætning til i Togvejsspor uden Betænkelighed tør anvendes, formener man, at det bør tilstræbes at dække Togvejene fuldstændigt mod Bevægelser paa Sidesporene, og at Tilstedeværelsen af saadanne Dækninger ogsaa er ønskelig af Hensyn til Faren for, at ubremsede Vogne fra Stationernes Læssespor skal løbe ud paa Linien. I flere Tilfælde mangler dog enhver Dækning af denne Art — navnlig ved ældre An’æg, hvor der ved Anlægets Udformning ikke har været taget Hensyn til dette Forhold — og Sikkerheden afhænger da af det rangerende Personales Paapasselighed. Paa større Stationer er der som oftest anbragt Togvejs- eller særlige Rangersignaler, gennem hvilke Personalet faar Underretning om Togvejenes Indstilling. Paa saadanne Ende- og Rebroussenientsstationer m. rn., hvor Togvejene ender blindt, og hvor Toget, hvis det kører ud over det blinde Spor, vil kunne styrte i Vandet eller ned ad en Skrænt eller tørne mod en Bygning eller lignende, finder Kommissionen, at de nu anvendte, almindelige Stoppebomme yder for ringe Sikkerhed, og vil derfor anbefale, at der paa saadanne Steder anvendes hydrauliske Stoppebomme eller lignende Anordninger, der kan mindske Faren ved, at Toget skulde være ude af Stand til at standse paa rette Sted. Kommissionen finder tillige, at der ved Indkørslen til Stationer med blindt endende Togveje ved Hastighedstavler og Stopmærker bør gives Lokomotiv- føreren Vejledning i, hvor han ska] tage Farten af Toget, og hvor han ubetinget skal standse. c. Sikring af centralbetjente Sporskifter mod utidig Omstilling. Togvejsfastlægning. Sporskifter, der betjenes i Afstand, er — som Erfaringen viser ret udsatte for at blive omstillede, medens de passeres af Tog eller Vogne. Der findes imidlertid Apparater, hvorved Sporskifterne kan sikres mod utidig Omstilling, og man har i de senere Aar ved Statsbanerne i betydeligt Omfang bragt saadanne i Anvendelse. Apparaterne er indrettede enten til enkeltvis Sikring af Sporskifter eller til Sikring af samtlige Sporskifter i en Togvej, i hvilket sidste Tilfælde de paagældende Sporskifter ikke sikres under Rangering. Til enkeltvis Sikring af Sporskifter anvendes enten J) me- kaniske Indretninger ved selve disse — Føleskinner dier Tidspærrer —, der af en Spor- skiftet passerende Vogn eller Maskine bringes saaledes i Indgribning med Sporskifte- trækket, at Sporskiftet ikke kan omstilles, saalænge det passeres eller nogen Tid derefter, eller 2) elektriske Spærreindretninger ved Haandtagene i Centralapparatet i Forbindelse med isolerede Skinnestrækninger foran de paagældende Sporskifter. Da de mekaniske Indretninger egner sig mindre godt for vore klimatiske Forhold, idet de let kommer i Uorden under Indvirken af Is og Sne, og heller ikke ifølge deres Konstruktion byder saa god. Sikkerhed som ønskeligt ved de sværere Skinnetyper, bør i Almindelighed de elektriske Spærreindretninger foretrækkes. Det er dog ved disse en Mangel, at der som