Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Følge af Sporskifternes Konstruktion findes et kort ikke-isoleret Stykke foran Tunge-
spidsen, der under uheldige Omstændigheder kan foranledige, at Sikkerhedsanordningen
kan svigte, og det foreslaas derfor, at man fremtidig gør det nævnte Stykke, der nu kan
være indtil 1,75 m, saa kort som muligt.
Da Sporskifterne i en indstillet Togvej paa Stationer med Centralaflaasningsanlæg
bindes af det til Togvejen hørende Signal, kan. det, ved at Signalet holdes paa »Kør«,
til den ventede Togbevægelse er tilendebragt, sikres, at Sporskifterne ikke laases op eller
omstilles i Utide. De ved Statsbanerne i denne Henseende gældende Bestemmelser for
Betjening af Centralapparaterne indeholder følgende Paabud:
»Haandtag for Tndkørselssignaler og dertil hørende Togvejssignaler maa ikke —
medmindre Fare foreligger — bringes tilbage i Normalstilling, forinden Toget er standset
paa det dertil bestemte Sted paa Stationen eller har passeret de fra paagældende Signalhus
betjente eller aflaasede Sporskifter.
Haandtag for Ud- og Gennemkørselssignaler med dertil hørende Togvejssignaler
maa ikke — medmindre Fare foreligger — bringes tilbage i Normalstilling, forinden
hele Toget har forladt Stationen.
Naar de anførte Betingelser er opfyldte, skal de paagældende Signalhaandtag
straks lægges tilbage i Normals ti Hingen.«
Kommissionen maa mene, at disse Regler, supplerede med de nødvendige, lokale
Bestemmelser, er fyldestgørende.
I øvrigt er Togvejene paa en stor Del af Statsbanernes Stationer mekanisk sik-
rede mod utidig Tilbagetagning. I flere Tilfælde er der anvendt en selvvirkende Tog-
vej sfastlægningsspærre, der falder i■ Indgribning med vedkommende Togvejshaandtag,
naar dette omlægges, og udløses enten ved en Skinnekontakt, naar det af Haandtaget
bundne Togvejsstykke er passeret af Toget, eller ved Nøglekontakter, f. Eks. paa Per-
ronen. Det sidste bruges navnlig for at undgaa den Ulempe, der ved Anvendelse af
Skinnekontakter i Indkørselstogvejene fremkommer, naar et indkørende Tog ikke naar
ud over Kontakten, og naar en Tog vej sindstilling ønskes forandret. I andre Tilfælde
sker Togvejsfastlægningen ved. en Blokforbindelse. Paa Landstationer med central-
betjente Indgangssporskifter Døjes man dog ofte med at sikre disse enkeltvis mod utidig
Omstilling i Stedet for at anvende Togvejsfastlægning.
Blandt de af Auditøren behandlede Sager findes to Tilfælde af Uheld som Følge
af en utidig Tilbagetagning af Togvejen, begge foraarsagede ved en Omstilling af et cen-
tralbetjent Sporskifte, jfr. Bilag 2, Auditørsag I 13 og I 40, samt et tilsvarende Til-
fælde ved Rangering, Auditørsag II 18. I et 4. Tilfælde, Auditørsag I 19, forelaa
derhos Forsøg paa en saadan Omstilling af et Sporskifte under et Tog, hvilket imidlertid
forhindredes ved, at Sporskiftet ikke lod sig omstille under paagældende Vognhjuls Passage.
Naar der ikke findes flere Tilfælde, skyldes det antageligt, at de centralbetjente Spor-
skifter i saa stort Omfang er sikrede mod utidig Omstilling. Kommissionen vil anbefale
en fortsat Sikring af denne Art.
En utidig Tilbagetagning af Togvejen er imidlertid ikke alene farlig, dersom
Tilbagetagningen sker, medens det paagældende Tog er i Bevægelse paa Stationen, men
bliver, i Tilfælde hvor Tog tages ind med kort Interval, allerede betænkelig, saafremt
Signalet har været givet og blot forandres som Følge af, at Stationen ønsker at foretage
en Forandring i den først trufne Bestemmelse om Rækkefølgen for Togenes Indtagelse.
Den Mulighed ligger nemlig for, at Signalet stryges saa sent, at det paagældende Tog,
for hvilket der først har været vist Indkørselssignal, ikke kan standse ved Stationsgrænsen,
men kører ind trods Stopsignal. Et saadant Tilfælde gav Anledning til den svenske