Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

119 Følge af Sporskifternes Konstruktion findes et kort ikke-isoleret Stykke foran Tunge- spidsen, der under uheldige Omstændigheder kan foranledige, at Sikkerhedsanordningen kan svigte, og det foreslaas derfor, at man fremtidig gør det nævnte Stykke, der nu kan være indtil 1,75 m, saa kort som muligt. Da Sporskifterne i en indstillet Togvej paa Stationer med Centralaflaasningsanlæg bindes af det til Togvejen hørende Signal, kan. det, ved at Signalet holdes paa »Kør«, til den ventede Togbevægelse er tilendebragt, sikres, at Sporskifterne ikke laases op eller omstilles i Utide. De ved Statsbanerne i denne Henseende gældende Bestemmelser for Betjening af Centralapparaterne indeholder følgende Paabud: »Haandtag for Tndkørselssignaler og dertil hørende Togvejssignaler maa ikke — medmindre Fare foreligger — bringes tilbage i Normalstilling, forinden Toget er standset paa det dertil bestemte Sted paa Stationen eller har passeret de fra paagældende Signalhus betjente eller aflaasede Sporskifter. Haandtag for Ud- og Gennemkørselssignaler med dertil hørende Togvejssignaler maa ikke — medmindre Fare foreligger — bringes tilbage i Normalstilling, forinden hele Toget har forladt Stationen. Naar de anførte Betingelser er opfyldte, skal de paagældende Signalhaandtag straks lægges tilbage i Normals ti Hingen.« Kommissionen maa mene, at disse Regler, supplerede med de nødvendige, lokale Bestemmelser, er fyldestgørende. I øvrigt er Togvejene paa en stor Del af Statsbanernes Stationer mekanisk sik- rede mod utidig Tilbagetagning. I flere Tilfælde er der anvendt en selvvirkende Tog- vej sfastlægningsspærre, der falder i■ Indgribning med vedkommende Togvejshaandtag, naar dette omlægges, og udløses enten ved en Skinnekontakt, naar det af Haandtaget bundne Togvejsstykke er passeret af Toget, eller ved Nøglekontakter, f. Eks. paa Per- ronen. Det sidste bruges navnlig for at undgaa den Ulempe, der ved Anvendelse af Skinnekontakter i Indkørselstogvejene fremkommer, naar et indkørende Tog ikke naar ud over Kontakten, og naar en Tog vej sindstilling ønskes forandret. I andre Tilfælde sker Togvejsfastlægningen ved. en Blokforbindelse. Paa Landstationer med central- betjente Indgangssporskifter Døjes man dog ofte med at sikre disse enkeltvis mod utidig Omstilling i Stedet for at anvende Togvejsfastlægning. Blandt de af Auditøren behandlede Sager findes to Tilfælde af Uheld som Følge af en utidig Tilbagetagning af Togvejen, begge foraarsagede ved en Omstilling af et cen- tralbetjent Sporskifte, jfr. Bilag 2, Auditørsag I 13 og I 40, samt et tilsvarende Til- fælde ved Rangering, Auditørsag II 18. I et 4. Tilfælde, Auditørsag I 19, forelaa derhos Forsøg paa en saadan Omstilling af et Sporskifte under et Tog, hvilket imidlertid forhindredes ved, at Sporskiftet ikke lod sig omstille under paagældende Vognhjuls Passage. Naar der ikke findes flere Tilfælde, skyldes det antageligt, at de centralbetjente Spor- skifter i saa stort Omfang er sikrede mod utidig Omstilling. Kommissionen vil anbefale en fortsat Sikring af denne Art. En utidig Tilbagetagning af Togvejen er imidlertid ikke alene farlig, dersom Tilbagetagningen sker, medens det paagældende Tog er i Bevægelse paa Stationen, men bliver, i Tilfælde hvor Tog tages ind med kort Interval, allerede betænkelig, saafremt Signalet har været givet og blot forandres som Følge af, at Stationen ønsker at foretage en Forandring i den først trufne Bestemmelse om Rækkefølgen for Togenes Indtagelse. Den Mulighed ligger nemlig for, at Signalet stryges saa sent, at det paagældende Tog, for hvilket der først har været vist Indkørselssignal, ikke kan standse ved Stationsgrænsen, men kører ind trods Stopsignal. Et saadant Tilfælde gav Anledning til den svenske