Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

to o Malmslätt-Ulykke, og mellem de af Auditøren behandlede Sager findes to Tilfælde af upaaregnede Togindkørsler fremkommet paa denne Maade, jfr. Bilag 2, den skematiske Oversigt, Løbe-Nr. 18. Kommissionen mener, at Stationerne bør instrueres om ved saa- dan Omstilling af Togvejene, efter at der er givet Signal, at lade den først indstillede Togvej staa en passende Tid, efter at Signalet er taget tilbage. Sluttelig skal Kommissionen anbefale, at det fastslaas som Princip, at modgaaende, centralbetjente Sporskifter i Togveje altid skal sikres mod utidig Omstilling. Om Sikringen bør foretages ved Togvejsfastlægning eller ved enkeltvis Sikring af Sporskifterne, maa afhænge af de stedlige Forhold; det skal dog bemærkes, at vigtigere, centralbetjente Spor- skifter — navnlig hvor der rangeres med Sovevogne — bør være sikrede mod utidig Om- stilling under Rangering. d. Sporbesættelsesspærre. Faren for, at Togvejen ikke skal være fri, naar der gives Signal for et indkørende Tog, ligger særlig nær ved Krydsninger og Overhalinger, fordi der herunder findes Tog paa det ene Hovedspor. Hvis Stationen ikke har indstillet den rette Togvej, er Betin- gelsen til Stede for Sammenstød. Forholdet vil som Regel afhænge af et enkelt Sporskiftes Stilling, nemlig Indgangssporskiftets, og Sikkerheden beror da paa, at Stationsbestyreren forvisser sig om, at dette Sporskifte staar rigtigt, inden Signalet gives. Det kan imidlertid indtræffe, at Stationsbestyreren, glemmer at iagttage dette Sikkerhedshensyn, hvad der for saa vidt er forklarligt, som Stationens Arbejde under Krydsninger og Overhalinger er forceret, navnlig paa Landstationer med Enkeltmandsbetjening. Det kan da ogsaa anføres, at der blandt de af Auditøren behandlede Sager findes 14, der handler om Ind- kørsel paa besat Togspor under Krydsning; for dé 11 Tilfældes Vedkommende — Bi- lag 2, den skematiske Oversigt, Løbe-Nr. 13 — skete Fejlen paa Stationer med Cen- tralsikringsanlæg; i 3 Tilfælde — I. 29, 31, 48 under Oversigtens Løbe-Nr. 10 — paa Sta- tioner uden saadan. Under Hensyn hertil mener Kommissionen, at en mekanisk Sikring mod Indkørsel paa besat Spor bør indføres ved alle Stationer med Centralaflaasning. En saadan Sik- ring haves i den saakaldte Sporbesættelsesspærre, der virker mellem Centralapparatets Ind- og Udkørselstogvejshaandtag. Indretningen er saaled.es, at naar der har været sat Indkørsel til et Spor, og Signalet er taget tilbage, kan der ikke paany gives Indkørsel til samme Spor, forinden en Udkørsel fra dette har været indstillet og derefter atter er taget tilbage. For at Sikringen skal være fuldkommen, maa den dog virke i Forbindelse med en Togvejsspærre ved Udkørselstogvejshaandtaget, saaledes at dette ved Omlæg- ningen fastholdes automatisk og først kan lægges tilbage, naar det paagældende Tog er kørt ud. Den beskrevne Spærreanordning er altsaa selvvirkende. Paa de fleste af Statsbanernes mindre Stationer har Centralapparaterne imidlertid ikke noget Udkørselssignal med dertil hørende Togvejshaandtag. 1 saa Fald bortfalder Forudsætningen for Anvendelsen af den beskrevne selvvirkende Spærre. Man har imidlertid paa flere af saadanne Stationer hjulpet sig med en ikke-selwirkende Sporbesættelsesspærre af simplere Art, bestaaende i en Nøgleaflaasning, indbygget i Centralapparatet. Om end denne Spærre ikke kan kaldes fuldkommen — idet den kræver en vis Agtpaagivenhed fra Stationsforstanderens Side — maa den dog utvivlsomt anses for meget nyttig, idet den vil afgive tilstrækkelig Sikkerhed under de almindeligst forekommende Ekspeditions- forhold ved at udelukke de Distraktionsfejl, der saa godt som altid har været Aarsag til Uheld af den her omhandlede Art, og dens almindelige Indførelse paa Krydsnings- stationerne vil sikkert bringe de nu og da forekommende Tilfælde, hvor der stilles Signal til et allerede besat Spor, til i det væsentlige at forsvinde,