Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

121 Sporbesætt elsesspærrer findes kun i ringe Omfang ved Statsbanernes Central- apparater, men synes nu at ville blive anvendte i større Udstrækning. Man vil anbefale, at den fuldstændige — selvvirkende — Sporbesættelsesspærre bringes i Anvendelse over alt ved Nyanlæg paa Stationer, som forsynes med Udkørselssignaler. Desuden maa det anbefales, at man lejlighedsvis indfører Apparatet i de ældre Anlæg. Endelig skal man anbefale, at den simplere SporbesættelsesspæTre indføres paa alle Krydsningsstationer, paa hvilke der ikke findes Udkørselssignaler. Hvor den foran omhandlede mekaniske Sikring mod Indkørsel paa besat Spor mangler, hviler Ansvaret for Togvejens rette Indstilling under de nuværende For- hold udelukkende paa Stationen. Imidlertid vil det i mange Tilfælde være muligt for Lokomotivpersonalet paa det først ankomne Tog at føre en vis Kontrol med Togvejs- indstillingen for det krydsende Tog, idet førstnævnte Togs Lokomotiv ofte vil holde i Nærheden af det Sporskifte, der forbinder de to Togveje, saaledes at Personalet uden Vanskelighed vil kunne kontrolere Sporskiftesignalets og Indkørselssignalets Stilling. 1 enkelte Tilfælde har det da ogsaa i Praksis vist sig, at det er Lokomotivpersonalet paa det holdende Tog, der har opdaget en fejl Togvejsindstilling for et krydsende Tog. Idet man formener, at alle Muligheder bør udnyttes for at undgaa Ulykkestilfælde ved Ind- kørsel paa besat Togspor, maa man anbefale, at der her tages al den Hjælp af Lokomotiv- personalet fra det først ankomne Tog, der er mulig. Betingelserne for Muligheden af en saadan Kontrol fra dette Personales Side er imidlertid faktisk saa forskellig? — afhængige af de stedlige og øjeblikkelige Forhold — i de* enkelte Tilfælde, at man ikke mener at kunne gaa videre end til gennem Instruktion at henlede Lokomotivpersonalets Opmærk- somhed paa, hvilken Hjælp det i givet Fald vil kunne yde i heroinhandlede Retning, og paalægge det at gøre i saa Henseende, hvad det formaar. Man skal anbefale, at en saadan Anvisning optages i de for Lokomotivpersonalet udfærdigede trykte Instrukser. Med Hensyn ti] det for Tog, der kommer i samme Retning, foreliggende Fare- moment, at Stationen kan forglemme at sætte Indkørselssignalet paa »Stop« efter An- komsten af det første Tog, og at det efterfølgende Tog da kan køre ind paa Stationen i Utide og paakøre det første Tog, haves vel et Afværgelsesmiddel i Indretning af elektrisk Signalarmskobling med Udløsning fra Skinnekontakt, men under Hensyn til. at saadan Ordning dels vilde blive meget bekostelig, dels vilde medføre driftslige Vanskeligheder i I ilfælde af, at Koblingsmekanismen gaar i Uorden, idet. Togene da maa rangeres ind, hvilket navnlig vil volde Besvær paa Landstationer med faataHigt Personale, formener Kommissionen ikke at kunne tilraade dens Gennemførelse, men maa henvise til at søge Sikkerhed i paagældende Henseende tilvejebragt gennem fornøden Instruktion og Kon- trol med dennes Overholdelse. e. Tilladelig Længde af Traadtræk. Ved den gennemførte Anvendelse af Forsignaler maa man have Opmærksom- heden henvendt paa. at Signaltrækkene ikke bør have en væsentlig større Længde end ca. 1000 m, fordi Faren for Misvisninger vokser med Trækkenes Længde. Hvor Træk- længden bliver større, maa man gaa over til at anvende kraftbetjente Signaler, altsaa Signaler bevægede ved Trykluft (Kulsyre) eller Elektricitet. Ved Statsbanerne er man af og til gaaet noget udover den anførte Maksimumslængde, og det har ogsaa vist sig, at der ved lange Signa]træk, naar disse belægges med Rim, Is eller Sne, paa Grund af den derved opstaaede Modstand mod Traadbevægelsen, kan gøre sig kendelige Misvisninger gældende. Den maksimale Længde af Traadtræk for Centralaflaasning og C entr albetjening af Sporskifter bør efter Kommissionens Mening i Overensstemmelse med de tyske Regler 16