Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

K GC ringe Uddannelse i Driften ikke skulde være i Stand til at bedømme dem rigtigt. Den fornødne Kontrol med Betjeningen har man ved Statsbanerne skaffet sig ved at fore- skrive, at kunstige Deblokeringer af Blokfelterne ikke maa foretages af Posten, men kun af Togføreren for et ved Signalet standset Tog. Man finder intet at indvende imod de saaledes trufne Bestemmelser. k. Oversigt over Omfanget af de danske Statsbaners Signal- og Sikringsanlæg. For at faa et Overblik over, i hvilken Udstrækning de foran omhandlede Sik- ringsprinciper er gennemførte paa Statsbanernes forskellige Strækninger, har man ladet foretage en Undersøgelse over Signal- og Sikringsanlægenes mere eller mindre fuldkomne Udformning paa de forskellige Stationer og Strækninger. Da det vilde blive for vidt- løftigt at fremføre Resultatet af denne Undersøgelse i sine Enkeltheder, skal man. nøjes med efterfølgende almindelige Bemærkninger. Centraliseret Signalbetjening og Sporskiftesikring er gennemført paa alle Hoved- baner og forefindes endvidere paa en Række Stationer, særlig Knudestationer, paa Side- baner samt paa alle Sidespor paa fri Bane. Der forefindes centraliseret SignaJbetjening og Sporskiftesikring paa ialt ca. 275 af Statsbanernes ca. 400 Stationer, Holdepladser og Sidespor. Paa de Stationer, hvor Sporskiftesikring ikke er indført, betjenes Signalerne som Regel fra en fælles Trækbuk og er da indbyrdes afhængige, saaledes at der kun kan vises eet Signal ad Gangen (centraliseret Signalbetjening), men der forekommer dog enkelte Stationer, hvor Signalerne trækkes umiddelbart fra Masten eller fra adskilte Trækbukke, saa at Signalerne her ikke er i indbyrdes Afhængighed. Paa Stationer med manglende Sporskiftesikring er samtlige i Hovedsporene liggende Sporskifter forsynede med Spor- skiftesignaler eller Sporskiftevisere. Paa Stationer med centraliseret Sporskiftesikring er almindelig Centralaflaasning vel hyppigst, men blandet Centralaflaasning og Centralbetjening er dog omtrent Uge saa udbredt, idet Sikringsanlægene paa Landstationerne paa stærkt benyttede, enkeltsporede Banestrækninger i Reglen er indrettede med Centralbetjening af Indgangssporskifterne og Centralaflaasning af Sporskifterne ti] Sidespor. Mindre hyppige er rene, mekaniske Betjeningsanlæg og elektriske Kraftbetjeningsanlæg, hvilke sidstnævnte kun forefindes paa enkelte, navnlig større Stationer. Aledens Længden af Centralaflaasningstrækkene alle er holdte under en Maksimal- grænse af 500 m, forekommer der adskillige Centralbetjeningstræk paa over 350 m, hvilket sidstnævnte Maal under almindelige Forhold maa betragtes som Maksimallængde for saadanne Træk, jfr. foran Side 121. Af modgaaende ikke-kontrolaflaasede, central betjente Sporskifter med mere end 200 m Traadtrækslængde forefandtes ved Oversigtens Udarbejdelse 68 Stkr., hvoraf dog 31 Stkr. var delvis kontrolaflaasede, nemlig for Gennemkørselstogvejen. I Sporskiftetrækkene forefindes som Regel kun Spændværker ved nogle Anlæg af »Maschinenfabrik Bruchsal«s System. Signaltrækkene, der forefindes med indtil ca. 1350 m’s Længde, er som oftest for de længere Hovedsignaltræks Vedkommende forsynede med Spændværker. Togvejssignaler for Indkørsel er anvendte paa nogle større Stationer samt paa de fleste Stationer med Overha] in gsspor paa dobbeltsporet Bane; Tog vejssignaler for