Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

135 enten i en Hjulkasse eller indenfor Rammens Hoveddragere eller paa en Rammeafstivning. Ved den førstnævnte er Sandkassen vanskelig tilgængelig, men Sandet holdes i den tørt og varmt, og naar det styrter ned gennem Tilløbsrørene, føres det nogenlunde sikkert ind under Hjulene. Ved den anden Konstruktion er Sandkassen lettere tilgængelig for Sandfyldning, men Beliggenheden medfører, at Sandet kan blive fugtigt, saaledes at det ikke vil forlade Kassen, men lægger sig fast om Ventilen. Om begge Konstruktioner gælder, at Sandrørene ofte sidder saa langt fra Hjulene, at Sandet under Paavirkning af Blæst, navnlig Sidevind, føres bort fra Skinnen uden at naa Hjulene. Fri for disse Ulemper er kun Sandkasserne paa Statsbanernes nyeste Lokomotiver, idet Sandkassen her er anbragt oven paa Kedlen, hvorfra et Dampstraaleapparat befordrer Sandet ind under Hjulene. Da Bremsevirkningen erfaringsmæssigt forøges betydeligt ved en rettidig og god Virkning af Sandapparaterne, maa Kommissionen anbefale, at der navnlig paa alle hurtiggaaende Maskiner samt paa Færgelejernes Rangermaskiner — baade for forlænds og baglænds Kørsel — anbringes paalidelige Sandapparater, der er saa lette at betjene, at Lokomotivføreren» Opmærksomhed intet Øjeblik bortledes eller optages alene af Appa- ratets Betjening. Udkigget fra Lokomotiverne bliver undertiden generet af Spejlbilleder i Fører- husruderne. Disse Spejlbilleder opstaar i Mørke derved, at Lyset fra Fyret og Tender- lanternen bestraaler Tenderens og den forreste Vogns lodrette Flader, og Lysstraalerne kastes derfra frem i Udkigsruderne. Man har paa forskellig Maade forsøgt at undgaa denne Ulempe, uden at det dog kan siges, at Opgaven er løst tilfredsstillende, men Kommissionen skal henstille, at der iværksættes yderligere Forsøg med Udkigsruder, som er skraatstillede, for om muligt ad denne Vej at opnaa en Lysbrydning, som forebygger, at Ruderne op- tager Spejlbilleder i Lokomotivførerens Synsretning. Efterhaanden som Lokomotiverne er voksede i Størrelse, er den ydre Skorstens- højde af Hensyn til Profilet formindsket, og der er deraf ved de største Lokomotiver (Litra R) opstaaet den Ulempe, at Dampen og Røgen slaar ned bag Skorstenen og for- planter sig ud til Siden langs Kedlen, hvilket ligeledes kan hindre Udkigget fra Fører- pladsen. Denne Ulempe vil muligvis kunne fjernes ved at give Sandkassens Beklædning en kiledannet Form eller ved Indførelse af opadgaaende Lufttræk i Skorstenens Bag- side mellem Skorstenen og dennes Beklædning, hvorfor Kommissionen skal henstille, at der anstilles Forsøg i den Retning. Signalapparaterne paa Lokomotiverne er Dampfløjten og Frontlanternerne samt paa Lokomotiver for uindhegnede Baner endvidere Signalklokken. Da deb er af Betydning for Godstogenes rettidige Bremsning, at Togpersonalet er i Stand til at høre de fra Lokomotivet afgivne Fløjtesignaler, og da det jævnlig anføres af Togpersonalet i Godstog, at de afgivne Fløjtesignaler ikke er bievne hørte*), maa man foreslaa, at der søges tilvejebragt en Dampfløjte, der under alle Forhold strækker til i de meget lange Godstog, som de nyere, kraftige Godstogslokomotiver kan fremføre. Frontlanternerne, som foruden at være Signal tillige har til Opgave at belyse Strækningen foran Toget, er ens for alle Lokomotiver, men med den voksende Tog- hastighed turde der være Trang til en kraftigere lysende Lygte paa Hurtigtogslokomo- tiverne, idet den Strækning, Lokomotivføreren kan overse, relativt formindskes med Toghastighedens Forøgelse. Angaaende Signalklokken paa Lokomotiver bemærkes, at dennes Betydning i Sammenligning med Dampfløjten er ganske underordnet; vil man imidlertid bevare den, bør den gøres langt kraftigere end den nu anvendte. Kommissionen skal i denne For- bindelse henlede Opmærksomheden paa de paa Lokomotiver i Amerika i Almindelighed *) Jfr. Bilag 2, Fortegnelsen over de af Auditøren behandlede Sager, Afsnit III Nr. 10.