Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Personvogn
med
Varmekedel
Litra Cn.
5 360 5 120 rr 17 ' Tomme Kupeer 4 200 4 360
6 6G0 6 760 56 rejsende i Sidegang 5 740 5 760
Varmekedel
1 300 1 640 Overvægt i Gangsiden 1 540 1 400 Ialt 5 880 kg.
Da Normaltilstanden for en Sidegangsvogn vil være, at Størsteparten af de rejsende,
den rummer, opholder sig i Kupéerne, vil Kommissionen henstille, at man søger at til-
stræbe en mere ligelig Hjulbelastning ved i passende Forhold at flytte Akkumulator-
batterier og Brsmsecylindre ud under Sidegangen.
For Godsvognenes Vedkommende er Taravægten nogenlunde ligelig fordelt paa
Akserne, og de for Godsvognenes Læsning givne Forskrifter tager Sigte paa at sikre, at
dette ogsaa er Tilfældet for læssede Godsvogne.
(1. Vognenes Døre.
Kupévognen har i hver Vognside een Dør for hver Kupé. Hver Vogn kan derfor
besættes og forlades af de rejsende i et Minimum af Tid.
Gennemgangsvognen maa betragtes som een stor Kupé med Døre ved hver Ende.
Da Vognen rummer fra 36 til 80 rejsende, som, hvis de alarmeres ved eb Uheld, maa for-
udsættes at strømme hurtigt ti] Vognens smalle Sidegang for at komme ud, synøs det
paakrævet, at der ved Anbringelsen af Inder- og Yderdøre tages det størst mulige Hen-
syn til, at en hurtig og let Udstigning af Vognen kan finde Sted.
I svenske og en Del norske Gennemgangsvogne har den rejsende kun een Dør i
hver Gavl at passere, og i tyske Gemiemgangsvogne danner Forrummet som Regel en
direkte Fortsættelse af Sidegangen uden Endedør. Baade i svenske og tyske Vogne deles
Sidegangen dog ofte paa Midten ved en Svingdør, dels for at hindre Gennemtræk, dels
for at sondre mellem forskellige Vognldasser. Svingdøren træffes ogsaa for Enderne
af Sidegangen i tyske Vogne, men den er da trukket saaledes ind i Vognen, ab en Del af
Sidegangen danner Fortsættelse af Förrummet. Gavldørene i de svenske Sidegangsvogne
aabnes sædvanlig indad, i tyske Vogne aabnes Yderdørene udad. I danske Vogne aabnes
Dørene i Sidegangen indad, men Yderdørene udad.
Det synes uheldigt, at Sidegangen for begge Ender er lukket med Døre, der
aabnes indad. Hvis en saadan Dør binder eller i nogen Maade klemmes fadt, fordi Vognens
Understøtning er ændret, kan det Tilfælde indtræde, at Døren overhovedet ikke lader sig
aabne imod Tilstrømningen af Passagerer. Man maa derfor anbefale, at saadanne Døre
enten fjernes af Sidegangen eller omdannes til Svingdøre, som sikkert og hurtigt kan
hages fast i aaben Stilling, samt at alle andre Døre saa vidt muligt bringes ti] at
aabnes udad.
Til Lukning af Kupédørene anvendtes tidligere en»Rauh«’s Fallelaas, under denne
en Rigellaas til Afiaasning ved Hjælp af en særlig Kupénøgle og endelig et udvendigt
Overfald, som betjentes af Togpersonalet. Dette Overfald var vanskelig tilgængeligt
for de rejsende, der var noget nær afskaareb fra selv at aabne Vogndørene. I 1893 blev
denne Ordning forladt, og senere blev det ved PoJitireglementet bestemt, at alle Døre i
Personvogne kun maatte aflaases saaledes, at de i Vognen værende rejsende selv kunde
aabne dem; ved Nyanskaffelser af Vogne bortkastedes da det udvendige Overfald, og der