Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
syn, og da det tillige maa anses for praktisk, at det første indvendige Eftersyn falder
sammen med en af de periodiske Kedelprøver, hvilket ikke er Tilfældet nu, vil man hen-
stille, at en hertil sigtende Ændring af Politireglementets § 21 gennemføres.
Med Hensyn til det største, tilladte Hjulslid henvises til, hvad der er anført neden-
for under 5, »Hjul og Aksler«, Side 166 og flg.
1). Vogne.
Alle nye Vogne undersøges i et af Maskinafdelingens Værksteder og prøvekøres
under Kontrol af Værkstedets Embedsmænd, forinden de afgives til Drift. Endvidere
prøvekøres alt ældre Vognmateriel, der er bestemt for Hurtigtog, og som har været
underkastet Revision i Værkstedet, forinden det afgives til Drift.
I Driften er Tilsynet med Vognmateriellet underlagt Maskinsektionerne og udføres
af Vognopsynsmænd og Vognpassere. I alt er der for Tiden 19 Vognopsynsstrækninger,
hver underlagt en eller flere Vognopsynsmænd, der er stationerede paa de vigtigste Sta-
tioner, hvor ogsaa de fleste Vognpassere haves; de øvrige Vognpassere er spredte paa de
Stationer, (1er liar Tilslutning til Privatbaner og dermed Vognudveksling.
Vognopsyn.et skal efterse, smøre og indstille Bremsetøjet paa alle paa Stationerne
henstaaende Vogne; endvidere skal Eftersynet særligt omfatte Aksler, Hjul og Hjulringe
og øvrige Dele, der har Indflydelse paa Sikkerheden. J)a Truckerne er vanskelige at
undersøge og smøre, naar de staar paa almindeligt Spor, er det foreskrevet, at Truck-
vogne mindst 1 Gang hver 14. Dag skal efterses over Kevisionsgrube; til Efterretning
for Vognopsynet paa andre Stationer forsynes Vognen med et Papirmærke, hvorpaa
lindes angivet Datoen for sidste Truckeftersyn.
For Vogne, der er indlemmede i Tog, foregaar Eftersynet, der i første Række
skal foretages paa Udgangs- og Endestationer, men iøvrigt ogsaa paa visse Mellemsta-
tioner, saaledes at en Mand gaar langs hver Side af Toget, prøver II jtilringene med Slag
af en Hammer for paa Lyden at høre, om de er faste og hele, føler paa Åkselkasserne
for at opdage begyndende Varmløbninger og iøvrigt saa godt som muligt efterser Aksel-
kasser, Akselgafier, Fjedre, Puffere og Bremsetøj.
Forefundne mindre Fejl og Mangler afhjælpes paa Stedet af Vognopsynet, medens
Vogne med større Skader indsendes til Reparation i nærmeste Hjælpeværksted (saa-
danne haves i Aalborg, Esbjerg og Nyborg) eller Hovedværksted (Aarhus og København).
I Tyskland og Østrig er Tilsynet med Vogninateriellet henlagt til Stationerne,
men desuden er i Prøjsen alle Persontog, i Bayern alle Godstog ledsaget af Togsniede.
Ved Valget af Vognopsynsstationerne gaar man i Tyskland ud fra, at et personførende
Tog kan gennemløbe 175 à 200 km, et Godstog 200 à 300 km uden Eftersyn. I Østrig
var der tidligere en Afstand af ca. 80 km mellem Vognopsynsstationerne, men der er man
senere uden Ulemper gaaet op til en Afstand af ca. 150 km. I Danmark er ingen
bestemt Afstand fastsat, men den er intet Sted over 130 km.
I Værkstedet skal Vognene ifølge Politireglementets § 22 underkastes et grundigt
Eftersyn, hvorved Hjulsæt, Lejer og Fjedre borttages. Dette Eftersyn skal finde Sted
med højst 3 Aars Mellemrum, for Person-, Post- og Rejsegodsvogne dog senest hver Gang,
Vognen har løbet 30 000 km. I tidligere Tid var det Reglen, at Revision af Person-, Post-
og Rejsegodsvogne skulde foregaa efter 4 000 Mils Kørsel, dog senest hvert 2. Aar, Gods-
vognene hvert 3. Aar. men disse Bestemmelser ændredes ved Politireglementet af 1900.
De i Udlandet gældende Regler for Revision af Vognniateriellet er ret uensartede.
I de nedennævnte Lande foretages Revisionen, forudsat at Vognene udnyttes normalt,
indenfor følgende maksimale Tids- og Løbefrister:
19