Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
X
bliver da ikke blot kostbar men tillige mindre paalidelig, fordi den skal betjenes efter
Lydsignaler fra Lokomotivet. Til særligt hurtige Godstog anvendes derfor undertiden
en Luftbremse.
Grænsen for Skruebremsens Anvendelse som Togbremse er ved de fleste Baner
æn Hastighed af indtil 60 km pr. Time, og saaledes at der indenfor denne Grænse efter
Banens Stigningsforhold, Togets Hastighed og Størrelse er givet bestemte Regler for det
Antal Bremser, som skal være betjente. Ser man bort fra Egenmodstande og Arbejdstab
i Skrue og Vægtstænger, er Omsætningsforholdet fra Haandsving til Bremseklods Maal
for det ved hver Skruebremse opnaaelige Bremseklodstryk.
Paa Udlandets Personvogno og Godsvogne er Bremsen sædvanlig »udlignet«,
hvorved förstaas, at ingen enkelt Bremseklods kan optage Bremsetrykket alene. Bremsen
paa de fleste danske Godsvogne er ikke »udlignet«, hvoraf følger, at hele Bremsekraften
ved mindre omhyggelig Opspænding af Træk- og Trykstænger, forskellig Haardhed af
Bremseklodser o. lign., kan paavirke det ene Hjulsæt alene; det kan da hænde, at dette
sættes fast, saaledes at det glider paa Skinnerne, medens det andet Hjulsæt løber helt
eller delvis ubremset, hvorved Vognens Bremsevirkning bliver ganske minimal. Naar
der ved forskellige Lejligheder er fremsat Klager over Skruebremsen i Statsbanernes
Vogne, maa Aarsagen imidlertid ikke i særlig Grad tilskrives det lier nævnte Korhold, men
snarere manglende Bremsekraft, hvilket man senere skal vise.
Paa de vigtigste Truck-Personvognstyper ligger Bremseskruen vandret under
Vognens Gulv, ubeskyttet mod Støvet fra Banelegemet og forbundet med et meget langt
Træk til begge Trucker. Skruens Møtrik er dernæst ført af en Vægtstang, hvorved den
udsættes for Sidekræfter, som paavirker Skruen til Bøjning, og endelig er Skruens Føring
anbragt paa Pufferplanken, i hvilken Anledning dennes ene Understøtning er rykket
noget ind mod Vognens Midte. Derved svækkes Pufferplanken under den paagældende
Puffer, og naar Vognen tørner haardt med denne, kan Pufferplanken bøje sig noget
igennem. Ved en saadan Gennembøjning vil Skruespindlen komme i Klemme i Føringen,
og Skruen kan da blive ganske urokkelig.
Til Afhjælpning af denne sidste Mangel, der ikke helt sjældent giver Anledning til
Klage, vilde man finde det heldigt, om der foretoges en Forstærkning af Pufferplanke og
Skrue eller anden passende Ændring af Konstruktionen. I Korbi lidelse hermed maa det
anføres, at Truck-Post- og -Rejsegodsvogne Litra Dj har været fremhævet som den Type,
der havde den bedst virkende Skruebremse. Dj-Vognenes Skruebremse betjenes imidler-
tid fra Vognens Midte, hvilket ikke kan tænkes gennemført for Personvognenes Vedkom-
mende, men derved er opnaaet, at Trækstængerne faar en forholdsvis ringe Længde, og
at Skruen er anbragt inde i Bremsekupéen, beskyttet mod Støv og Fugtighed.
løvrigt skal anføres, at medens udenlandske Vogno (f. Eks. svenske og tyske)
som Regel er forsynede med Fangkæder eller -Boj 1er, som forhindrer, at Bremsetøjet
kan falde ned i Sporet, savner danske Vogne denne Foranstaltning, hvis Betydning for
Sikkerheden man næppe helt tør underkende.
Dampbremsen anvendes i Danmark kun ved en Del Rangermaskiner. Bevæg-
kraften er Damp, som fra Lokomotivets Kedel lukkes ned i en Bremsecylinder. I Cy-
linderen findes et Stempel, hvis Bevægelse overføres til Breniseldodserne gennem Vægt-
stangsforbindelser.
Luftbremsen har to Hovedformer:
Vakuumbremsen, der arbejder med et Tryk af V2—2/a kg/cm2, og
Try kl uf tbremsen, der arbejder med et Tryk af 4—8 kg/cm2.
Den første benævnes sædvanlig Hardy's V akuumbremse, og det er denne Luft-