Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

149 bremse, Statsbanerne anvender. Bremsekraften er Atmosfærens Tryk, som paavirker et Stempel, hvis anden Side er udsat for en Luftfortynding. Den anden Luftbremse fører flere Navne, Westinghouse, Schleifer, Knorr m. fl., der kun afviger fra hinanden ved konstruktive Enkeltheder. Bremsekraften er Trykluft, som fremstilles ad mekanisk Vej, og som paavirker et Stempel, hvis anden Side er udsat for Atmosfærens Tryk. Begge disse Systemer er »gennemgaaende«, d. v. 8. at Luftfortyndingen henholdsvis Trykluften i en Ledning føres gennem en hel Række sammenkoblet Materiel paa en saadan Maade, at samtlige Bremser i dette kan betjenes fra et enkelt Sted. Endvidere er begge Systemer selvvirkende eller automatiske, idet Bremsen ufra- vigelig træder i Virksomhed, saa langt Ledningen gaar, saafremt denne udsættes for Brud. Indtræffer der en Togadskillelse paa Grund af Brud i Trækapparaterne, vil ogsaa Bremse- ledningen blive brudt, og de adskilte Togdele vil da bremses hver for sig og bringes ti] Standsning. Vakuumbremsen er hovedsagelig anvendt i Norge, Sverige, Danmark, Østrig, Balkanstaterne, Spanien, Portugal, England med Undtagelse af Ostkysten, samt i største Udstrækning i Sydamerika, Afrika, Indien og Japan. Trykluftbremsen anvendes i Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Italien, Ungarn, Rusland, Nordamerika, Kina m. m., og tør vel saaledes siges at være den mest udbredte Luftbremse. I sin Oprindelse og Udvikling har Trykluftbremsen stedse været forud*for Vakuum- bremsen, og heri tør man sikkert søge en væsentlig Aarsag til. at Vakuumbremsen, trods sin enklere Konstruktion, ikke i samme Grad som Trykluftbremsen har vundet Indpas paa de europæiske Baner. Med Hensyn til disse Bremsesystemers Indretning henvises til de som Bilag 16 Bilag 16. aftrykte Bemærkninger. For en Bedømmelse af, hvilket af de to førende Bremsesystemer der i Kraft af sine Egenskaber fortjener Fortrinet, Vakuumbremsen eller Trykluftbremsen, maa en Sammenligning mellem disse Bremsesystemers Fortrin og Mangler blive bestemmende. For Trykluft bremsens Vedkommende kan der da komme flere Systemer i Betragtning, som nævnt foran, medens man her kan se bort fra de særlige Bremsesystemer, som Dob- beltbremser, »Schnellbahn«-Breinser o. s. v., der væsentligst tilhører de forsøgende og banebrydende Linier eller Selskaber paa Jernbaneteknikkens Omraade. I Henseende til Bremsekraft og til Bremsens hurtige Paasætning staar de to Slags Bremser efter alt foreliggende ganske lige, men Trykluftbrenisens Løsning foregaar noget hurtigere end Vakuumbremsens. Denne mindre væsentlige Mange] ved Vakuumbremsen opvejes imidlertid ikke alene derved, at denne er langt enklere i sin Konstruktion end Trykluftbremsen, men navnlig ved dens gode Regulerbarhed under Bremsning. Vakuumbremsens Dele er alle af overordentlig enkel Konstruktion; der findes ingen sammensatte, bevægelige Mekanismer, yderst faa Fjedre, og i Henseende til den maskinelle Udførelse overstiger Fordringerne ikke almindelig god og akkurat Praksis. Mindst enkel i sin Konstruktion er Dobbelejektoren, men den rummer kun faa bevægelige Dele, som tilmed er let tilgængelige, og da Ejektoren har sin Plads i Førerhuset, hvor den stadig er under Tilsyn af faguddannet Personale, er Faren for en Svigten ganske minimal, og noget saadant Tilfælde vides hidtil ikke at foreligge. Større Ulempe frembyder de enkelte Deles og da navnlig Bremsecylinderens og Vakuumbeholderens ret betydelige Dimensioner, som kan vanskeliggøre Fremskaffelsen af den fornødne Bremsekraft. Endvidere kræver Bremsecylinderen absolut lodret Ophængning og Bremsestemplets Vandring i Cylinderen en omhyggelig og stadig Indstilling af Trækstænger, Vægtarme m. v. Ved en «torate