Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OC
Til yderligere Belysning af dette Forhold anføres nedenstaaende Bestemmelser
for Godstogs Oprangering efter de respektive Reglementer:
Godtogenes Akseltal ved en Hastighed:
Sverige. .-.............. indtil 40 km i Timen ikke over 120 Aksler
— 50 - - — — — 100 —
___ 60 ----- 80 —
Tyskland.............. — 45 - - — — — 120 __
46—50 - - — — — 100 —
51—55 - - — — — 80 —
56—60 - - — — — 60 —
Schweiz................Godstog med Personbefordring (Hastigheden
mindre end 50 km i Timen) ikke over 100
Aksler.
Godstog uden Personbefordring ikke over
120 Aksler.
Danmark.............. indtil 60 km i Timen ikke over 120 Aksler
»Aksler« er imidlertid ikke noget ensartet Maal for Togstøi reiser, thi de angiver intet
om Togvægten, og den foranstaaende Sammenstilling lader sig derfor ikke uden videre
anvende, men Kommissionen vil fremhæve, at efter danske Bestemmelser kan et skrue-
bremset Tog fremføre 120 Aksler mod en Hastighed af indtil 60 km i Timen paa Fald
1 :100, naar 25pCt. af Akslerne er bremsede. I Sverige maa med den samme Hastighed og
paa samme Fald et skruebremset Tog ikke bestaa af flere end 80 Aksler, ligeledes med 25
pCt. bremsede; i Tyskland maa Togstørrelsen paa Kald 1 : 100 ikke overskride 60 Aksler,
hvoraf 36 pCt. skal være bremsede, endda med Luftbremse, hvorhos Hastigheden ikke
maa være større end 50 km i Timen.
Skal et Tog paa 120 Aksler have 25 pCt. af disse betjent med Bremse, maa der
hertil medgives det 15 Togbetjente, og disses Betjening af Skruebremserne foregaar efter
Fløjtesignaler fra Lokomotivet. Da et saadant Tog har en Længde af 500—600 m,
er det vanskeligt far det store Personale at virke samtidigt, og under ugunstige Vejrfor-
nold kan det blive ganske umuligt at høre Signalerne for de Togbetjente, som er bagest
i Toget.
Det kan ogsaa af andre Grunde hænde, at en eller flere af de anordnede Skrue-
bremser ikke bliver betjente, og da de enkelte Skruebremser derhos, som det senere skal
vises, liar en ret forskellig Bremsekraft, samt da Bremsekraften under alle Forhold træder
betydelig langsommere i Virksomhed ved et skruebremset Tog end ved et Tog med Vakuum-
bremse, synes det kun naturligt, om der i Lighed med de for Prøjsen gældende Bestem-
melser blev fastsat et væsentlig højere Bremsetal for skruebremsede end for vakuum-
bremsede Tog.
En Forøgelse af Bremsetallet vil for de hurtigere, skruebremsede Tog betyde en
ikke ringe Forøgelse af Udgifterne til Bremsebetjening, men da Erfaringen viser, at en
Standsning af vore Godstog med den nu anvendta Betjening kun er mulig over megat store
Afstande, og da Skruebremse efterhaanden anvendes til meget store og niere hurtigt
kørende Tog, maa man dog, uanset Udgiften, tilraade en Revision af disse Regler, saaledes
at de, forsaavidt angaar Anvendelsen af Skruebremser, bringes mere i Overensstemmelse
med de tilgrænsende Landes Bestemmelser.
2. Bremsernes Fordeling i Toget.
I hvert af de ovenfor nævnte Landes Reglement for Benyttelse af Skruebremsen
findes angivet, at Bremse vogn ene »saa vidt muligt« skal være ligelig fordelte i Toget,