Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

2 Togene, og Installationernes Antal, som efterhaanden er udstrakt til over 2 000 Vogne, mener Kommissionen, at de, ovennævnte Tilfælde tør betragtes som en saa ringe Uhelds- procent, at den elektriske Togbelysning i saa Henseende ikke alene er uovertruffet af andre Belysningssystemer, men at den og,saa for de rejsende byder en saa stor Grad af Sikkerhed, som overhovedet kan tænkes opnaaelig. b. Opvarmning. Togenes Opvarmning sker udelukkende ved Damp af indtil 5 Atm. Tryk, som tilføres Varmeelementer i Kupéer og Sidegange enten fra Lokomotivet eller fra særlige Varmekedler. Under hver Vogn findes en Hovedledning, som ved Slangekoblinger er forbundet med Hovedledningen paa Nabo vognen, og hvori er indskudt et Hanestykke for hver af de respektive Kupéer og Vognafdelinger. Fra disse Hanestykker udgaar Stikled- ninger til de enkelte Varmeelementer, som ved et Hanetræk sættes i Forbindelse enten med Hovedledningen eller med den atmosfæriske Luft. Varmeelementerne er som Regel cylindriske Smedejernslegemer, og Forbindelsen mellem disse og Stikledningerne er saa sikker, at en Udstrømning af Danip til Vognens Indre vanskelig vil kunne finde Sted. Da baade Hovedledningen og den væsentligste Del af Stikledningerne ligger undér Vognen, og da en Adskillelse af Toget vil medføre Sønderrivning af Hoved ledningen imellem Vognene, kan der næppe selv under meget alvorlige Forhold opstaa nogen Fare for de rejsende hidrørende fra Damp i Varmeledninger og Varmeelementer. Derimod vil Kommissionen henlede Opmærksomheden, paa, at der jævnlig ud- strømmer Damp fra Varmekoblingerne imellem Vognene og fra Aftapningsventilerne under Vognen — ofte i betydelig Mængde -, og at denne Damp i mange Tilfælde for- hindrer Lokomotivføreren i at opfatte Signalerne fra Perror og Tog og tillige virker ge- nerende for det rejsende Publikum, som hyppigt har Vanskelighed ved at se Dørhaandtag og Fodtrin. Kommissionen vil henstille, at en Forandring i dette Forhold søges tilveje- bragt, navnlig ved Indførelse af en tæt Varmekobling, og at der føres omhyggeligt Til- syn med Haner og Ventiler for ab forebygge Dampens Udstrømning gennem disse. Hvor Lokomotiverne afgiver Damp til Opvarmningen, findes ingen Mulighed for Vognenes Antændelse ved Ild. De særlige Varmekedler, sodi anvendes til Opvarmning af Togene, er anbragte i en Del Personvogne og Rejsegodsvogne; de har lukket Fyr og Askekasse samt Jerntag over Kedlen; denne er omgivet af en Isolationsmasse, uden om hvilken er anbragt en Beklædning af Jernblik. I Fyrkassens Loft findes 2 Smeltepropper, som hindrer Overhedning af Kedlen ved for lav Vandstand, idet Vand og Damp da vil slaa ned i Fyret og slukke dette. Jern- taget over Kedlen beskytter Vognen mod Antændelse ved en Overhedning af Skorstenen, og fra Fyr eller Askekasse, som begge er lukkede, kan Gløder eller Gnister ikke faa Ad- gang ti] Vognens Indre. Naar bortses fra enkelte Tilfælde, der angaar ældre Kedler, over hvilke der ikke fandtes Jerntag, og hvor Straalevarmen fra Skorstenen har antændt Træ- taget, vides de særlige Dampkedler til Togopvarrnning ikke at, have medført Fare for Antændelse af Togene, og en saadan skønnes ikke heller at være til Stede. Ved de oven- nævnte ældre Kedler er senere truffet saadanne Foranstaltninger, at en Antændelse rnaa antages at være udelukket. Postvogne og Postrum i Person- eller Rejsegodsvogne opvarmes ved Kakkelovn, hvoraf der findes en ældre og en nyere Model; den første har lukket Askekasse, der tømmes paa samme Maade som en almindelig Kakkelovn, den sidste er noget møre bekvem, idet Askekassen er forlænget ned gennem Vognbunden og lukket ved en Klap, som kan aabnes