Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

172 Stød og Ryk mellem de enkelte Køretøjer. Derved opstaar Fare for Togsprængning under Igangsætning saavelsom ogsaa ved Standsning og Rangering, der under vore Trafikforhold i Reglen, finder Sted paa hver Station, Toget passerer, og »slække Koblinger« er derfor lidet anvendelige under vore Forhold. En mere stødfri og roligere Paavirkning tilvejebringes ved at koble Vognene saaledes sammen, at deres Puffere — med strakt Kobling — rører hverandre under en vis Spænding. Denne Koblingsmaade, som Statsbanerne udelukkende anvender, giver en vanskeligere Igangsætning, især naar Toget holder i en Kurve, men paa den anden Side bliver Vognenes Løb mere roligt, sikkert og behageligt for de rejsende, netop fordi Vognene gennem Pufferne indbyrdes støtter hinanden i Sporet. Ved Statsbanernes almindelige Pufferkonstruktion er de to paa samme Puffer- planke anbragte Puffere uafhængige af hinanden. Ved korte Vogne maa en saadan Kon- struktion anses for brugbar, men naar længere Vogne passerer Sporkurver, kan det hænde, at de yderste Puffere fjerner sig fra hinanden, saaledes at de inderste Puffere bliver ene om at optage Længdepaavirkningerne i Toget; Pufferne ved Kurvens indvendige Side sammentrykkes da stærkt og paavirker derved Undervognen til Deformation. Dette Forhold er uheldigt, ogsaa fordi Vognenes Løb i Kurverne derved bliver mindre roligt og sikkert. Man har derfor i Udlandet søgt at opnaa en mere ligelig Fordeling af Længde- og Sidepaavirkninger over alle Pufferne ved Anvendelse af Balancepuffere, d. v. s. Puffere, der er i Forbindelse med hinanden gennem et System af Vinkelarme, Stænger og Fjedre paa en saadan Maade, at den ene Puffer gaar udad, naar den anden trykkes indad. Derved kan der opnaas en stadig Berøring med noget nær ligeligt Tryk mellem de overfor hinanden staaende Puffere mellem to Vogne, selv oni disse bevæger sig i en Sporkurve. Balancepuffere er kun anvendt ved de af Statsbanernes Vogne, der er bestemte for den internationale Trafik, men Kommissionen vil henstille til Overvejelse, at alle Truckvogne, som fremtidigt anskaffes, udstyres med saadanne Puffere, ligesom ogsaa at ældre Truckvogne ved forefaldende Lejlighed forsynes med dem. For at Berøringen mellem to Par overfor hinanden staaende Puffere altid kan opretholdes, og deres Glidning paa hinanden foregaa saa let som muligt, er den ene af de to sammenhørende Pufïerskiver plan, den anden hvælvet (den højre, set fra Vognen); Skivernes Diameter maa desuden være saa stor, at de under Vognenes Bevægelse ikke kan smutte forbi hinanden. I de internationale Regler er derfor fastsat mindste og største Diameter, nemlig 340, henholdsvis 450 mm; ved Statsbanerne er Pufferdiameteren, ved de fleste 2- og 3-akslede Vogne 370 mm, ved Truckvogne 450 mm. Trækapparaternes og Pufferfjedrenes Spændkraft og den Begyndelsesspænding, hvormed de er indsat i Trækapparatet henholdsvis Pufferen, har væsentlig Betydning baade for Igangsætning og Kørsel. Fjedrene maa ikke være for bløde, fordi Vognene saa, efter at være komne i Svingninger, kan have ondt ved atter at komme i Ro, hvad der virker ubehageligt for de rejsende, men baade Trækkrogs- og Pufferfjedre maa hver for sig afpasses saaledes, at de sikrer Toget en let og stødfri Gang. Man ska] derfor henstille, at Spørgsmaalet om Træk- og Pufferfj edrenes Styrke og Indspænding tages op til Undersøgelse. De Fjedre, som anvendes til det nyere tyske Materie], er gennemgaaende sværere end de tilsvarende danske Fjedre, og det samme gælder Puffernes hele Konstruktion. Kommissionen, mener ikke, at dette Forhold rummer Fare for Togsikkerheden, og det vides heller ikke at have givet Anledning til Klage og Ulempe, men man vil dog henlede Opmærksomheden paa, at Anskaffelsen af meget kraf- tige Lokomotiver og stedse sværere Vognmateriel utvivlsomt vil medføre, at der i en nærmere Fremtid maa stilles Fordring ogsaa om kraftigere Stødapparater.