Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

176 og Tendervandets Bevægelse, navnlig under Lokomotivets Standsning og Igangsætning. Det er utvivlsomt, at dette Spørgsmaal har Krav paa Opmærksomhed, idet Vandbehold- ningen saavel i Lokomotivkedlen som i Tenderen, efterhaanden. som Lokomotiverne er voksede i Størrelse, er kommet til at repræsentere en betydelig bevægelig Vægt, som kan kastes frem og tilbage og derved fremkalde en ikke ringe Belastningsvariation paa de forskellige Hjul. For i nogen Grad at hæmme disse Belastningsvariationer liar det været overvejet, om der kunde anbringes en Mellemvæg eller et Slingreskod i Kedel og Tender til Deling af Vandmængden, og da en saadan Foranstaltning synes formåls- tjenlig og for Kedlens Vedkommende tillige vil modvirke, at Fyrkassen blottes for Vand under Standsning af Lokomotiverne, vil man henlede Opmærksomheden paa dette Forhold. 8. Hastigheds maalere. Nødvendigheden af en Kontrol med Toghastigheden opfattes ret forskelligt i de forskellige Lande. I Amerika og England, hvor der ikke er fastsat nogen Grænse for Maksimalhastigheden i al Almindelighed, men dog for Kørsel ned ad Fald og i Kurver, synes Apparater, hvormed Hastigheden kan kontroleres, kun at blive anvendte i ringe Udstrækning. I andre Lande findes nøjagtige Forskrifter for Togenes Hastighed paa de forskellige Strækninger, men Brugen af Hastighedsmaalere er ikke obligatorisk, selv om de nu efterhaanden anvendes i større Udstrækning, idet det nemlig forudsættes, at der ved Beregningen af Køretiderne, ved Togbelastningen, ved Lokomotivernes begrænsede Ydeevne og gennem Tograpporten liaves en tilstrækkelig Garanti for, at Hastigheden ikke overskrides uforsvarligt. Endelig er der Lande, hvor der baade er fastsat nøjagtige Regler for Hastigheden i al Almindelighed, og hvor der ogsaa ved Benyttelsen af særlige Apparater er draget Om- sorg for, at de tilladte Maksimalhastigheder virkelig kan overholdes nøjagtigt. Ved de danske Statsbaner er fastsat Maksimalhastigheder for de enkelte Togarter, for de enkelte Loko motivty per og for de enkelte Banestrækninger; endelig er der for Kørsel paa en De] Stationers Omraade og paa visse Strækninger fastsat særlig afpassede Maksi- malhastigheder. For at sætte Lokomotivpersonalet i Stand til at overholde de i saa Henseende givne Forskrifter er alle Statsbanernes Toglokomotiver forsynede med Hastig- hedsmaalere, der stadigt og umiddelbart aflæseligt angiver Hastigheden. Hastighedsmaalere anvendes i Udlandet i mange forskellige Konstruktioner, som falder i 2 Hovedgrupper, hvoraf den ene omfatter stationære Kontrolapparater, hvor- ved det i Reglen ad elektrisk Vej muliggøres at kontrolere den Hastighed, hvormed et Tog passerer en vis Strækning. Den anden Gruppe omfatter Apparater, der an- bringes paa Lokomotivet eller i Toget, og som direkte viser Hastigheden. Indenfor hver af disse 2 Hovedgrupper skelner man mellem ikke-registrerende og sei ^registrerende Apparater. Stationære Kontrolapparater er som oftest indrettede saaledes, at der paa den paagældende Strækning anbringes en Række Skinnekontakter i en bestemt indbyrdes Afstand. Naar et Hjul passerer henover Kontakterne, sluttes en elektrisk Strøm, der paa Maalestedet bringer en Stift til at sætte et Mærke paa en Papirstrimmel; denne føres af et Urværk forbi Stifter med en bestemt Hastighed, som i Forbindelse med Afstanden mellem Mærkegrupperne og Afstanden mellem Kontakterne tjener til Beregning af Mid- delhastigheden. Af de Hastighedsmaalere, som anbringes paa Driftsmateriellet, og som di- rekte viser Hastigheden, skal nævnes de elektro - magnetiske, ikke-registrerende