Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

177 Tachometre. Som Fordele Ved disse Hastighedsnmalere fremhæves, at de er nøjagtige og fintmærkende, saaledes at Hastighedsændringer angives straks, at de er ufølsomme overfor Vejrpaavirkninger, at de forbruger meget ringe Kraft og slides meget lidt, og at de ikke indeholder Tandhjul eller andre smaa og indviklede Mekanismer. En Mangel ved Apparatet er, at den angivne Hastighed kun svarer til en aldeles bestemt Diameter af det paagældende Lokomotivhjul, og forandres denne ved Hj ulaf drejning, maa Viser- skivens Inddelinger ændres, da fuld Nøjagtighed ellers ikke faas. Forholdet er iøvrigt det samme ved de fleste andre Apparater — ogsaa ved de af Statsbanerne benyttede—, idet Apparatet indstilles efter en passende Middeldiameter af Hjulet. En Ulempe er det ogsaa, at Anbringelsen af Apparatet skal ske med meget stor Nøjagtighed, og at det tidt maa efterses og kontroleres. Den ved Statsbanerne benyttede Hastighedsmaaler hører til de ikke-registrerende Apparater. Den bestaar i Hovedsagen af to gennem en Centrifugalpumpes indre Rum samkvemhavende Rør, fyldte med Vand eller i Frostvejr Glycerinvand. Staar Pumpen stille, vil Vædsken i begge Rør staa i samme Højde, men sættes Pumpen i Virksomhed, vil Vædsken stige i Trykrøret og falde i det andet Rør, og des mere, jo hurtigere Pumpen roterer. Stigningen er alene afhængig af Pumpens Omdrejningshastighed, og da denne staar i Forhold til Omdrejningshastigheden af den Lokomotivaksel, hvorfra Pumpen drives med Remtræk, vil Højdeforskellen mellem Vædskeoverfladerne kunne benyttes som Maal for Lokomotivets Hastighed. Efter den til de forskellige Hastigheder ved For- søg udfundne Stigning af Vædskeoverfladen fremstilles Skalaer, som anbringes bag det Vandstandsglas, hvori Trykrøret ender foroven, og som er saaledes inddelte, at Hastig- heden i km i Timen direkte kan aflæses af Personalet. Denne Hastighedsmaaler har den Fordel fremfor de fleste andre at være saare enkel i sin Konstruktion og at kunne bruges i begge Kørselsretninger. I al sin Primitivitet yder den ganske god Nytte ved alle lavere Hastigheder, forudsat at den er i Orden, men til de meget store Hastigheder er den mindre heldig, idet Modstanden i Rørledningen da kan bevirke, at Hastighedsforøgelsen først vises lidt efter, at den virkelig er indtraadt. Drivremmen rummer derhos en Kilde til Unøjagtighed, idet den efter en Tids Brug kan blive slap og glide paa Remskiverne, hvorved Hastigheden angives for lavt. Maalerens Anbringelse i Førerhuset er derhos ikke altid Uge bekvem for dens Iagttagelse. Kommissionen vilde anse det for heldigt, om der til alle Lokomotiver, hvis Maksi- ma, Ihastighed er 80 km i Timen eller derover, anvendtes en sikrere og bekvemmere Maaler, og man vil henstille, at der anstilles Forsøg med en af de foran omtalte elektromagnetiske astighedsmaalere, som bl. a. har gjort sig fortrinlig bekendte ved Automobilerne. Selvregistrerende Hastighedsmaalere anvendes en Del i Tyskland og Østrig, ' ,a- * stor Udstrækning ved de prøjsiske Statsbaner. De selvregistrerende Apparater e'.' i det Hele ret indviklede i deres Konstruktion, og deres rigtige Virkemaade afhængig a flere i hinanden indgribende Smaamekanismer (Tandhjul, B'jedre, Skruer o. s. v.). * er hurtigt slides, saa at Apparatet let kommer i Uorden; desuden medfører de ved Slid <>g Af drejning opstaaende Forandringer af Lokomotivhjulen.es Diameter ogsaa her Unøj- agtigheder i Hastighedsangivelsen. Endvidere er nogle af disse Apparater kun i Virk- somhed ved Kørsel i den ene Retning, og endelig er Omkostningerne saavel ved Anskaf- felsen og Anvendelsen som ved Vedligeholdelsen saa store, at det næppe vilde kunne S<ges at være økonomisk forsvarligt, om Statsbanerne under Hensyn til den Fordel, der gennem dem vilde kunne opnaas, forsynede siné Lokomotiver med selvregistrerende Hastighedsmaalere. Paa Strækningsafsnit med foreskrevne Hastighedsindskrænkninger, hvor en Kontrol kunde være særlig ønskelig, vil man ved Anvendelse af selvregistrerende Ha- 23