Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

 stighedsmaalere, som foran anført, ikke med fuld Nøjagtighed kunne opnaa den ønskede Kontrol, og paa fri Bane, hvor almindelig Maksimalhastighed er tilladt, behøves en saa- dan Kontrol næppe. De største Hastigheder, der for Tiden vil kunne opnaas under al- mindelige Togbelastningsforhold paa Fald, vil ligge omkring 100 km i Timen, altsaa kun faa Procent over den for Tiden tilladte Maksimalhastighed, og den absolut største Ha- stighed, der hidtil vides at være naaet paa Statsbanerne med Prøvetog, er ca. 120 km i Timen. Der kan derfor efter Kommissionens Skøn ikke tillægges den. selvregistrerende Hastighedsmaaler nogen særlig Betydning, ligesom det formentlig maa antages, at der endnu ikke er konstrueret en Hastighedsmaaler, som angiver Hastigheden saa absolut tydeligt og nøjagtigt, at man ved indtrædende Uheld ubetinget tør stole paa dens Op- tegnelser. Er det paa enkelte Stationer eller Strækninger særlig ønskeligt og af virkelig Betydning at kunne føre Kontrol med de passerende Togs Hastighed, synes det mere hensigtssvarende at anbringe de ovenfor nævnte stationære Kontrolapparater paa de paa- gældende Steder; Etableringen af enkelte saadanne Anlæg vil sikkert vise sig at være en baade paalideligere og billigere Kontrol end Anvendelsen af selvregistrerende Hastigheds- maalere paa alle Lokomotiver. Med Hensyn til Anvendelse af Hastighedsmaalere i Almindelighed bemærkes, at Maalerne formentlig har størst Interesse og Værdi for Lokomotivpersonalet, som ved Hjælp af dem altid skulde være i Stand til at regulere Hastigheden saaledes, at den holdes indenfor de givne Grænser for de paagældende Tog og Strækninger. De omtalte Mangler, som klæber ved Maalerne, bevirker imidlertid, at Lokomotivføreren ofte stoler mere paa sit Ur, sit Strækningskendskab og sine Afstandsbestemmelser end paa Hastigheds- maaleren, saaledes at Hastighedsreguleringen mindre foregaar efter Hastigheds maaleren end efter et individuelt Skøn, hvorunder der ogsaa tages Hensyn til Økonomi og Drifts- forhold. Ihvorvel dette for den dygtige Lokomotivfører slet ikke er nogen daarlig Maalestok, maa Kommissionen dog fremhæve Betydningen af, at Hastighedsmaaleren altid er i bedste Orden. Til Kontrolering af Toghastigheden over Arbejdssteder paa Linien anvendes i Sverige et særligt Kontrolapparat, hvis væsentligste Led er et Sekundpendul og en Knald- signalkapsel, som i Apparatets Normalstilling hviler paa Skinnen; ved sit Udslag frigør Pendulet en Fjeder, som da bevæger Knaldkapslen, bort fra Skinnen. Afstanden mellem Sekundpendul og Knaldkapsel udmaales efter den Vejlængde, som i I Sekund gennem- løbes med den tilladte Maksimalhastighed, og Overskridelse af denne markeres da ved. at Kapslen eksploderer under Lokomotivets Hjul. Dette Apparat har i den senere Tid og- saa fundet Anvendelse ved Statsbanerne. Endelig kan Overskridelser af Hastigheden i nogen Grad hindres ved at fastsætte et Maksimum af Tid, som maa indvindes under Fremførsel af forsinkede Tog over givne Strækninger. 9. Lokomotivernes og Vognenes Kørehastighed. Ved Politireglementets § 20 er det bestemt, at der for hvert Lokomotiv skal fast- sættes eu Hastighed, som ikke maa overskrides, og som skal angives i Lokomotivets Fører- hus; i Henhold til denne Bestemmelse er der ad administrativ Vej fastsat visse største tilladte Hastigheder, som er: For Persontogslokomotiver 90 og 70 km i Timen, for Gods- togslokomotiver 60 og 50 km i Timen og for Rangeringslokomotiver 50 og 25 km i Timen.