Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

12 Dæmningerne, saa at Bevogtningspersonalet herved advares. Man sætter i saadanne Tilfælde Vagt ved Dæmningen, paabyder — om nødvendigt — langsommere Kørsel over den og er saaledes i Stand til i Tide at standse Togene, naar et virkeligt farligt Skred indtræffer. Der haves dog Tilfælde, hvor omfattende Dæmningsskred er indtrufne uden forud- gaaende Varsel, saaledes f. Eks. de to Skred ved Stilling og ved Grejsdal i Vinteren 1915—16, af hvilke det første indtraf umiddelbart efter, at Banen om Morgenen var efterset, og uden at der ved Eftersynet havde været noget usædvanligt at se ved Dæm- ningen, medens det andet indtraf om Natten og allerede inden det første Morgentogs Ankomst havde et saadant Omfang, at Banen var ufarbar. Imod saadanne pludseligt indtrædende Uheld kan man ikke sikre sig, idet et endog meget hyppigt Baneeftersyn selvfølgelig ikke vil kunne afværge en Ulykke. For øvrigt vides der ikke her til Lands at være indtruffet Sporafløb som Følge af Dæmningsskred. I Gennemskæringer skyldes Skred i Skraaningerne i Almindelighed enten Kilder, som udmunder i Skraaningerne, eller Regn, som udbløder Jorden i disse. Saadanne Skred er i endnu højere Grad end Dæmningsskredene knyttede til Banens første Aar og giver sig ligesom disse i Reglen forud til Kende ved Revner i Skraaningerne. Midlet mod Skredene i Gennemskæringerne er i Almindelighed en Afvanding af Kilderne eller en Dræning af Skraaningerne til Banegrøfterne enten ved Faskiner, Trærender eller lignende. Et virksomt Middel til Befæstelse af Skraaninger, der er tilbøjelige til Skred, er Tilplantning af disse med Pil eller EL Saadanne Tilplantninger er ogsaa anvendt ad- skillige Steder, men Kommissionen mener dog at burde henlede Opmærksomheden paa dette simple Middel, der formentlig burde finde mere almindelig Anvendelse. Statsbanernes Broer har paa de ældre Baner gennemgaaende været konstruerede for en væsentlig mindre Belastning end den, der nu anvendes. De er derfor i de senere Aar overalt, hvor det har været ønskeligt, bievne ombyggede og derved forstærkede. Kommissionen har foretaget en Undersøgelse af Broerne og de Principper, hvorefter de er konstruerede. Det ved disse Undersøgelser tilvejebragte Materiale til Forholdenes Be- lysning er samtidig med nærværende Betænknings Afgivelse overgivet til Stats- banernes Arkiv. Ved Konstruktionen af større Broer regnes der i Almindelighed alene med de statiske Hjultryk; til Hjultrykkenes Forøgelse paa Grund af dynamiske Virkninger som Bremsning, Drivstangstryk og lignende tager man i Almindelighed kun Hensyn ved Fastsættelsen af en rigeligere Sikkerhedsgrad. Naar Hensyn alene tages til de statiske Tryk, fremgaar det af Undersøgelsen, at de Paavirkninger, som de sværeste Maskiner og Vogne fremkalder, paa det nærmeste er lig, men dog for visse Spændvidder noget større end de Paavirkninger, som man faar ved at regne med de nyeste Regler for Bereg- ning af Statsbanernes Broer (Belastningsskema). Naar Hensyn tages til Hjultrykkenes Forøgelse paa Grund af Drivstangstryk, Kontravægtenes Indflydelse m. v., og de af Statsbanernes Generaldirektion i Skrivelse af 19. November 1914 derom givne Oplys- Bilag 3. ninger — se Bilag 3 — lægges til Grund, vil en R,-Maskine (Statsbanernes nyeste Type for Eksprestogslokomotiver) for Dragere med Spændvidder fra 1,0 til 4,0 ni kunne give en Paavirkning, der er 25 pCt. større end den, som Belastningsskemaet giver, og for Dragere med Spændvidder fra 5.0 til 7,0 m en Paavirkning, der er 15 pCt. større end efter Belastningsskemaet. For 10 vilkaarligt valgte Broer med indtil 7,0 m Spændvidde er der foretaget en Efterregning for en Belastning med en R-Maskine og under Hensyn- tagen til de dynamiske Virkninger; der er lier endvidere regnet med et Vindtryk paa den Flade, som en R-Maskine frembyder, hvorved Vindens Virkning bliver noget større,