Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

218 kræver særligt Stedkendskab, er det tillige bestemt, at den ved Togene forefaldende Rangering paa alle saadanne Stationer skal ledes af Stationspersonalet undtagen i enkelte I ilfælde, hvor Stationen af særlige Grunde maatte beordre Togføreren til at overtage Ledelsen. Paa de øvrige Stationer, Holdepladser og Sidespor paahviler Ledelsen af Tograngeringen Togføreren personlig, men Rangeringen maa først begynde efter ind- hentet Tilladelse fra Stationsbestyreren. Til Rangering, der kræver særlig Agtpaagivenhecl, maa henregnes 1) Rangering med Stød, d. v. s. at en eller flere afkoblede Vogne gives Fart henimod det Sted, hvortil de er bestemte, og derefter slippes. Ved en saadan Rangering er det udtrykkelig paabudt Rangerlederen at sørge for, at det fornødne Personale og de fornødne Midler til Vognenes Standsning er til Stede. Rangering med Stød er i øvrigt forbudt med Nogne, hvori der er rejsende, og maa ikke foregaa paa Steder, der er til- gængelige for den offentlige Færdsel, eller ud mod et Færgeleje paa Spor, der er stillede til Færgeklappen, eller i det hele taget paa Steder, hvor en svigtende Bremsning eller andre Forhold kan medføre Fare, saaledes f. Eks. ikke ud imod en Havnebane, med- mindre der haves fuldstændig Sikkerhed for, at Vognene, selv om det ikke skulde lykkes at bremse dem rettidig, ikke kan løbe ud paa Havnebanen. 2) Rangering ud i et ventet Togs Togvej. Denne Rangering maa — uagtet Tog- vejen jo vil være dækket ved Signal — kun finde Sted, naa.r det gælder om at fremskynde Togekspeditionen, og naar det er sigtbart Vejr. 3) Rangering uden for Stationsgrænsen. Herfor gælder den Bestemmelse, at der ikke maa køres uden for Stationsgrænsen, medmindre Rangermaskinens Fører har erholdt Fribaneordre til nærmeste Station i Overensstemmelse med Reglerne for Arbejdstog (d. v. s. at intet andet Tog maa gaa ind paa det paagældende Banestykke). Dog kan. der gives afgaaende Tog Tilladelse til at rangere ud over Stationsgrænsen uden Fribane- ordre, men Tilladelsen skal i saa Fald gives skriftligt af den fungerende Stationsbestyrer til Togets Lokomotivfører med udtrykkelig Bemærkning om, enten at der er afmeldt for loget, eller at der er modtaget Deblokering fra Strækningen for det sidst forud- gaaende Jog. Paa dobbeltsporet Bane maa der kun rangeres ud over Stationsgrænsen uden Fribaneordre paa højre Spor i Kørselsretningen. Kommissionen finder, at den Personalet givne Instruks for Rangeringsarbejdet paa Stationer og uden for Stationsgrænsen, der er formet efter de i Tidens Løb indvundne Erfaringer, foruden at indeholde de fundamentale Sikkerhedsbestemmelser er cn god Rettesnor for Udførelsen af et Arbejde, hvis særlig komplicerede Natur udelukker, at der kan opstilles faste Regler gældende for alle Tilfælde. Kommissionen maa dog tilraade, at der ogsaa udstedes Forbud imod Rangering med Stød mod Vogne, hvori findes rejsende. Kommissionen liar i øvrigt gennemgaact de af Auditøren i Aarene J 906—1913 behandlede Sager om Raiigeruhekl paa Stationer, uden at der herved er fundet Anledning til yder- ligere Bemærkninger. En særlig Art at Rangering haves paa Færge stationer, hvor Jernbanevogne skal sættes om Bord paa eller tages i Land fra Færgerne. For denne Rangering er af Stats- banerne fastsat særlige Forsigtighedsregler. Forbindelsen mellem Sporet i Land og Færgens Spor dannes vod en bevægelig Broklap, og umiddelbart foran denne er anbragt en drejelig Stoppeboni, som danner Grænsen mellem Stationens og Færgens Omraade. Rangeringen paa det faste Land til og fra Broklappen paahviler Færgestationen, og ved Vognes Ombordsætning maa Bom- men først aabnes efter Ordre af Færgens Rangerleder, og efter at det rangerende Tog