Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

K ud over den Station, hvor det paagældende Tog skal krydse, overhale eller overhales af et andet Tog, og det paahviler derfor Krydsnings- (Overhalings-) Stationerne at er- hverve »fri Bane« for Toget for den følgende Strækning, hvis Toget skal føres paa særlig Togordre over denne. For Arbejdstog (jfr. nedenfor) maa dog »fri Bane«, kun søges og gives til nærmeste Station. Naar der er givet et Tog »fri Bane« paa et Banestykke, maa ingen Station tillade noget andet Tog paa samme Spor at gaa ind paa det paagældende Bane- stykke, forinden hint Tog har passeret Banestykket, medmindre den givne »fri Bane« er blevet ugyldig som Følge af Krydsningsforlægning eller Togoverhaling mellem et andet Tog og det paa den særlige Togordre kørende Tog eller som Følge af dettes Ind- stilling eller Nedbrud. Den særlige Togordre giver saaledes indenfor dens Gykligheds- grænse det paagældende Tog Eneret paa Befaring af et Banestykke, dog kan under Iagt- tagelse af de ovenfor anførte Forsigtighedsregler et Arbejdstog eller Hjælpetog ]øbe bag efter et med særlig Togordre udstyret Tog. »Særlig Togordre« anvendes for Plantog: 1) i Tilfælde, hvor der er foretaget Forandringer i de ved Tjenostekøreplanen fastsatte Krydsninger og Overhalinger, 2) naar den regelmæssige Drift er aflyst, samt 3) naar en dobbeltsporet Banestrækning paa Grund af Sporspærring befares som enkeltsporet. Paa dobbeltsporede, med Bloksignaler forsynede Banestrækninger kræves dog ikke særlig Togordre, fordi Togfølgen forandres. Endvidere anvendes særlig Togordre for Ekstratog paa alle enkeltsporede Baner og paa dobbeltsporede Baner, som ikke er forsynede med Bloksignaler, og endelig føres Arbejdstog altid paa særlig Togordre fra Station til Station. c. Krydsninger, Overhalinger og deres Forlægninger. Som det fremgaar af det ovenfor under Afsnittet gbi »Anordning af Plantog og Ekstratog« anførte, fastsættes Krydsninger og Overhalinger for Plan- og Ekstratogs Vedkommende i Planerne henholdsvis Anmeldelserne for disse Tog, hvorhos de ved en Ekstratogsanmeldelse fastsatte Krydsninger og Overhalinger skriftligt og mod Kvittering meddeles de paagældende Plan- og Ekstratog. En Krydsning eller Over- haling er saaledes altid en forudbestemt Handling, hvis Udøvere — Stations- og Tog- personale — er fornødent forberedte. Da Forsinkelser er uundgaaeligs ved Jernbanedrift, er dd nødvendigt, at man ikke er bundet til ck oprindelig fastsatta Krydsninger og Overhalinger, idet Togsne da maatt3 blive holdende paa de en Gang fastsatte Krydsnings- eller Oveihalingsstationer foi at afvente et forsinket Togs Ankomst, men det maa være muliggjort, at man, uden at der opstaar Fare for Sikkerheden, kan forlægge Krydsninger og Overhalinger saaledes, at en for et Tog opstaaet Forsinkelse i saa ringe Grad som muligt overføres paa andre Tog. Jernbanebestyrelserne i de forskellige Lande anvender forskellige Fremgangs- maader ved Forlægninger af Krydsninger og Overhalinger, hvilke Fremgangsmaader væsentligst skiller sig fra hverandre ved Bestemmelsen om, hvem der skal tage Initiativet til Forlægningen. Dette kan tages 1) af en Togleder, der, som Navnet antyder, er en Person, som — gennem Telegrafen — følger og leder Togenes Gang paa en vis Banestrækning, 2) af en Station, og dette maa da blive den planmæssige Krydsningsstation, eller 3) af Togføreren for det forsinkede Tog.