Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

to bo Ved Statsbanerne et det Togføreren for det forsinkede Tog, som efter Samraad med Togets Lokomotivfører tagor Initiativet til Ændring af den planlagte Togfremføring id-t han sender den af ham udvalgte ny Krydsninga- eller Overhalingsstation en tele- grafisk Begæring om Forlægningen. Kan Forlægningsforslaget tiltrædes, fastslaar sidstnævnte Station, hvis det drejer sig om en Overhaling, denne, og drejer det sig om en Krydsforlægning, ’sender den Begæringen videre til den oprindelige Krydsningsstation, som derefter fastslaar Kryds- ningsforlægningen enten til den foreslaaede ny Krydsningsstation eller efter Omstæn- dighederne til en mellem denne og den oprindelige Krydsningsstation liggende Station. Begge de paagældende Tog saavel som de Stationer, hvor Forandringen i Togfølgen viser sig, underrettes om Forlægningen efter bestemte Regler. For Arbejdstogs Vedkommende indeholder som tidligere omtalt Anmeldelserne intet om Krydsninger og Overhalinger, og disse fastsættes derfor efter en Fremgangsmaade hgnende den nys beskrevne, som anvendes ved Togfølgeændringer som Følge af Forsin- kelse, kun fastslaas Krydsninger af Togføreren for det mødende Tog i Stedet for af den oprindelige Krydsningsstation, da en saadan jo ikke findes, naar Talen er om Arbejdstog. Den ovenfoi beskrevne af Statsbanerne anvendte Fremgangsmaade ved For- lægning af Krydsninger og Overhalinger tillader, at Togføreren for det forsinkede Tog ved sit Forlægningsforslag kan beregne og tage Hsnsyn til sit Togs mulige Tidsvinding, hvad dar er vanskeligt at gøre, naar en Togleder eller Station har Forlægningsinitiativ3t, og navnlig har den her anvendte Fremgangsmaade den storo Fordel, at det forsinkede Tog ved selv at afgive Krydningsforslag sikkert faar Viden om den nye Krydsningssta- tions Beliggenhed, saaledes at et Paabud om, at det uvægerligt skal standse paa denn?, altid kan efterkommes. Farsn ved en Krydningsforlægning ligger nemlig især i, at det forsinkeda Tog ved en Fejl kører ud over den ny Krydsningsstation, forinden Kryds- ningen er fuldbyrdet, idet det da trues af Sammenstød med det mødende Tog, der ved Forlægningen har faaet Tilladelse til at forlade den oprindelige Krydsningsstation, men dsnne Fare synes afvæiget ved dan her anvendte Fremgangsmaade. Ved at drage Tog- føreren ind som Forslagsstiller af Forlægningen virker Fiemgangsmaaden noget tungere, men til Gengæld giver den god Sikkerhed. I denne Forbindelse skal bemærkes, at der blandt de af Auditøren behandlede Sager om Forandring i Togfølgen findes to, — hvoraf 1 som indtruffet i 1910 findes op- ført paa Foitegnelssn over de af Auditøren behandlede Sager, Bilag 2, I. Nr. 49, medens det andet cr indtruffet efter 1913 - i hvilke Sikkerheden svigtede, og der opstodFare for log,sammenstød paa fri Bane. Disse Sager afslørei dog ikke nogen Britt ved Sikkerheds- bestemmelserne idet Fejlene i begge Tilfælde bestod i skødedøs Telegraf tjeneste. Den Lære, der kan drages at disse Saggi, or, a+ veluddannede og øveds Telegrafister samt usvigelig Nøjagtighed i Aflæsningen af Telegrammerne og nøpste Efterkommelse af Reg- lerne for Krydsningsforlægningerne er ufiavigeligs Krav. For alle Krydsninger gælder den Hovedregel, at et Tog, der or ankommet til en Station, paa hvilken det skal krydse et andet Tog, ikke maa køre ud over Krydsnings- stationen, uden at Krydsningen har fundet Sted eller er forlagt eller er bortfaldet paa Grund af Indstilling af det mødende Tog. Denne Regel er som indeholdt i Togregle- rnentet gældende fo> alle vedkommends, og — foruden selvfølgelig Stationsbestyi^ren — ska] da saavel Tog- som Lokomotivfører paase dens Overholdelse. Der bestaar altsaa flerdobbelt Sikkerhed for, at et Tog ikke passerer en Krydsningsstation, uden at Kryds- ningen er berigtiget paa en af de ovennævnte Maader.