Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

230 Det er imidlertid ikke i egentlig Forstand Hensynet til at opnaa fornævnte med Dobbeltsporet forbundne Fordel for Sikkerheden, der i Praksis foranlediger, at man skrider til Anlæg af Dobbeltspor — hvad ogsaa vilde være udelukket af økonomiske Hen- syn. Driften paa enkeltsporet Bane kan — med hensigtsmæssige Regler for Togfærdslen ni. v. (Togreglementel) — foregaa med god Sikkerhed, saalænge Trafikken ikke stiger ud over Grænserne for en saadan Banes Ydeevne, og Spørgsmaalet, om en Bane bør gøres dobbeltsporet, vil derfor altid afhænge af, om dette er nødvendigt, for at Trafikken paa vedkommende Bane kan gennemføres med fornøden Regelmæssighed. Nogen Norm for, hvor stor en Trafik en enkeltsporet Bane kan optage, uden at Driftssikkerheden antastes, lader sig ikke give i Almindelighed, idet Banens Ydeevne vi] være afhængig af An- lægets og Trafikkens Art og Beskaffenhed, saaledes at det maa bero paa samtlige de for den enkelte Banes Vedkommende foreliggende konkrete Forhold, om Enkeltsporet slaar til, eller Dobbeltspor er nødvendigt for en tilfredsstillende og sikker Drift. Man kan her ganske slutte sig til, hvad der er udtalt i Motiveringen til et Lovforslag om Bevilling til Anlæg af Dobbeltspor paa nogle Banestrækninger i Württemberg (so »Zeitung des Ver- eins Deutscher Eisenbahn Verwaltungen« 1907, Side 559 og 611): »Grænsen for det Antal Tog, som kan befordres paa en enkeltsporet Bane, uden at Regelmæssigheden og dermed Sikkerheden lider, afhænger af en Række for- skellige Omstændigheder og lader sig ikke i Almindelighed fastsætte. Følgende Forhold har Betydning: Baneliniens Stignings- og Retningsforhold, Stationernes Antal, indbyrdes Afstand og Sporforhold, Trafikkens Art (om der er et større Antal langsomt kørende Godstog eller Hurtigtog med betydningsfulde Tilslutninger til andre Banestrækninger), Togenes mere eller mindre ensartede Fordeling over de enkelte Dele af Døgnet, eventuelt forventet Trafikforøgelse. Tidspunktet for en Stræknings Forsyning med Dobbeltspor maa derfor fast- sættes paa Grundlag af Erfaringer under Hensyn til Drifts- og Trafikforholdene for vedkommende Banestrækning.« Paa de danske Statsbaners Hovedstrækninger er Anlægs- og Driftsforholdene imidlertid i de fleste Henseender saa ensartede, at Vejledning til Bedømmelse af Betime- ligheden af at forsyne disse Strækninger med Dobbeltspor maa kunne hentes fra en Sam- menligning mellem Trafikken paa de vedkommende Strækninger nu og Trafikken paa de større dobbeltsporede Strækninger her i Landet forinden Anlæget af disses 2. Spor. Af større Udvidelser til Dobbeltspor har man haft Anlægene af det 2. Spor paa Strækningerns Roskilde—Korsør og Nyborg—Strib, hvorom Lovforslag blev forelagte respektive i Rigsdagssamlmgerne 1895—96 og 1906—07. Medens Dobbeltsporet Roskilde—Korsør blev paabegyndt paa en Tid, da det efter Forholdene var paakrævet, maa Dobbeltsporet paa Fyn, ifølge hvad Administrationen i sin Tid oplyste paa Basis af Trafikforholdene for Aaret 1904—05, anses for i Virkeligheden at være kommet en Del senere end paa- krævet, i hvilken Henseende iøvrigt ogsaa skal henvises til, at et Lovforslag bl. a. an- gaaende Tilvejebringelsen af Dobbeltspor gennem Fyn allerede var forelagt i Rigsdags- samlingen 1898—99, jfr. Rigsdagstidende for nævnte Samling, Tillæg A., Spalte 3083—3104. En Sammenligning som ovenanførte er vist i Tabel Lill mellem Trafikken paa Strækningerne Roskilde—Korsør og Nyborg—Strib for de fornævnte respek- tive Driftsaar 1895—96 og 1904—05 — hvorved for sidstnævnte Stræknings Ved- kommende maa haves i Erindring, at denne da allerede var overbebyrde! — og Trafikken for Driftsaaret 1913—14 paa de nuværende enkeltsporede Banestrækninger,