Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

239 der sker uden nogen særlig Prøve, og for hvilken der i Hovedsagen stilles tilsvarende Be- tingelser som de, der er gældende for Ansættelse af Banearbejdere, herunder at de paa- gældende skal have arbejdet ved Telegraf- og Signaltjenesten som Ekstraarbejdere i mindst 1 Aar, erholder de vedkommende udleveret forskellige Ordrer og Reglementer; om de imidlertid efter Ansættelsen sætter sig nærmere ind i disse, bliver ikke særlig prøvet, men kun kontroleret under Tjenestens Udøvelse af de ansattes foresatte. Ti] Næstformand og Formænd udvælges de flinkeste Telegrafarbejdere eller Haandværkere, ligeledes uden nogen særlig Prøve, efter de samme Regler, som gælder for Næstformænd og Formænd ved Banekolonnerne. Man vilde anse det for ønskeligt, om der kunde udformes nærmere og noget mere skærpede Bestemmelser for fast Ansættelse af Telegraf arbejdere og Telegraf haandværkere og for disses senere Udnævnelse til Næstformænd og Formænd. Man har drøftet, om Personalet kunde siges at have tilstrækkelig Vejledning for sit Arbejde ved Tilsynet med Sikringsanlægene. Det er herunder oplyst, at der udover nogle Beskrivelser af de forekommende Anlæg kun findes enkelte Forskrifter, der hverken synes indgaaende eller omfattende nok. løvrigt er der, hvor Forholdene har krævet det, udstedt Forordninger vedrørende visse Anlægsenkeltheder, men disse foreligger ikke samlede, endsige samarbejdede til en Helhed. Administrationen har her formentlig en Sag at tage op, men man bør ikke undervurdere Vanskelighederne ved det omhandlede Spørgsmaal, allerede paa Grund af Anlægenes meget forskelligartede Natur. Da de af- gørende Forhold for Vedligeholdelsen og Tilsynet imidlertid er givet ved Sikringsanlægenes Udformning, vilde en fyldestgørende Lærebog i Apparaternes Bygning og Virkemaade dog formentlig kunne siges for en stor Del at afhjælpe det nu følte Savn. For Tiden faar Signaltjenestens Personale saa godt som udelukkende sin Uddannelse gennem Prak- sis, og skønt man maa erkende, at den praktiske Uddannelse har sine store Fordele, findes der dog den Vanskelighed derved, at det i Praksis lærte let faar Tilfældighedens I læg. Den nuværende Ordning synes at paalægge de højere stillede Tjenestemænd Pligter med Hensyn til Personalets Uddannelse og Instruktion, som disse paa Grund af deres øvrige Arbejde i Virkeligheden kun ufuldkomment kan paatage sig. For Ansættelse som Telegraf mester stilles — i hvert Fald i den senere Tid — i Almindelighed den Fordring, at vedkommende skal have bestaaet 1. og 2. Del af Maski- nisteksamen eller en dermed ligestillet Eksamen; hans videre Uddannelse erhverves i Almindelighed dels som legner paa Distrikternes Kontorer, dels som Medhjælper og Afløsei foi I elegrafmestrene, hvorved et indgaaende Kendskab ti] Anlægenes teoretiske og praktiske Side efterhaanden erhverves. For de bistaaende Ingeniørers Vedkommende var det ønskeligt, om det blev fore- skrevet, at disse under deres Uddannelse skulde fungere en passende Tid som Telegraf- mestre for derigennem at blive fortrolige med alle under Telegraf- og Signaltjenesten hørende Arbejders Detailler. Med Hensyn til det ved Maskintjenesten arbejdende Personale bemærkes: Til Supplering af Lokomotivpersonalet ved forefaldende Lejligheder benyttes som Reserve-Lokomotivpersonale Værksteds- og Remisearbejdere, i første Række Haand- værkere, i anden Række Depotarbejdere eller Arbejdsmænd (Pudsere). De Depotarbejdere og Arbejdsmand, der benyttes som Lokoinotivfyrbødere, er forud kendte med denne Tjeneste; de har som Regel gennem en længere Aarrække været beskæftigede i Remise ved Opfyring og Pasning af henstaaende Lokomotiver, som Hjæl- pere for Haandværkere og ved andet forefaldende Arbejde, hvorved de har erhvervet et vist Kendskab til Lokomotiverne. I øvrigt har de kørt til Uddannelse paa samme