ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Kom…oldene Ved Statsbanerne

Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

De Danske Statsbaner Jernbaner

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 275

UDK: 625.1L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
to Næstformænd og Banearbejdere kan efter 2 Aars fast Ansættelse hvert Aar faa 1 Uges I jenestefr ilied med Bibeholdelse af Løn. De er desuden i Almindelighed fri paa Søn- og Helligdage, men oppebærer ingen Løn paa disse Dage, undtagen, naar der paa- lægges dem Arbejde. Ledvogtere og Jjedvogtersker kan efter 2 Aars Tjeneste faa 1 Uges Tjenestefrihed, hvorhos de har eet Fridøgn hver 14de Dag, alt med Bibeholdelse af Løn. Endvidere har Led vogtersker paa Kvindeposter — men ikke paa Fællesposter yderligere fri 1 Dag liver 14de Dag (Torvedag), ligeledes med Bibeholdelse af Løn. b. Telegraf- og Signaltjenesten. For Telegraf- og Signaltjenestens Vedkommende følges med Hensyn til Arbejds- tid og Tjenestefrihed de samme Regler som ved Banekolonnerne, men paa Grund af de særlige lorhold ved Signaltjenesten er det ofte ret vanskeligt for ikke at sige umuligt at ordne Tjenestetiden med en bestemt daglig Afgrænsning, idet Arbejdet er fordelt ov er større Strækninger og medfører hyppige Rejser med Togene, og idet Anlægene under indtrædende Forstyrrelser i disse som Rege] skal undersøges, og de forefundne Fejl af- hjælpes hurtigst muligt uanset ridspunktet i Døgnet.. En saadan Arbejdsordning kan ifølge Sagens Natur ikke forandres, hj heller formenes Ordningen at medføre nogen Overanstrengelse af Personalet, som kunde tænkes at indvirke uheldigt for Udførelsen af Arbejderne ved Sikringsanlægene, idet Overarbejdstiden væsentligst vil fremkomme ved Rejser i I ogene t il og fra Arbejdsstedet, ved Vagthold og lign., altsaa uden noget egentlig anstrengende Arbejde. <*. Lokomotivtjenesten. Den I jeneste, som det paaliviler Lokomotivpersonalet at udføre, er efter Drifts- forholdenes Art inddelt i »Ture«, som omfatter en bestemt Gruppe af Tog. Hvilke Tog hver enkelt Tur skal omfatte, hvormange Lokomotiver der ska] benyttes i Turen, og hvormange Sæt Lokomotivpersonale (Lokomotivførere og Lokomotivfyrbødere) der kræves til Tjenestens Udførelse, fastsættes ved »Lokomotivernes Korselsfordeling«. Af Kørselsfordelingen fremgaar det altsaa, hvilke Tog et Sæt Lokomotivpersonale skal frem- føre i et vist Antal Døgn, i hvilke Tidsrum Personalet forretter Reservetjeneste, hvornaar (1er foretages (udvaskning af de i Turen løbende Lokomotiver, og hvor ofte Personalet har Fridag. Ved »Togplaner« bestemmes endvidere, hvorlænge Lokomotiverne skal rangere paa Stationerne før Togets Afgang og efter Togets Ankomst. Kørselsfordelingen udarbejdes som Regel 2 Gange aarlig, henholdsvis ved Sommer- og A interkøreplanens Ikrafttræden, for alt i fast Tjenestetur kørende Lokomotivpersonale, tor det Lokomotivpersonale, som betjener Rangeringslokomotiverne, bestemmes Tjenesten ligeledes under Hensyn til Arbejdets Omfang paa vedkommende Station. Medens der saaledes fastsættes ganske bestemte Turlister for den aldeles overvejende Del af Loko- motivpersonalet, lader noget tilsvarende sig ikke gøre for den Del af Personalet, som danner Reserven for de i fast Tur værende Folk samt for Ekstratogskørselen, da denne fjeneste ifølge Sagens Natur ikke lader sig forudbestemme. Det vil af det foregaaende ses, at Kørselsfordelingen angiver, hvilken Tjeneste der planmæssig er paalagt Personalet, og hvilken Tjenestefrihed der er fastsat. Spørgsmaalet om Fastsættelsen af Regler for en maksimal Tjenestetid for det Personale, der er beskæftiget med Sikkerhedstjenesten, har i ]899 været under Over- vejelse i Generaldirektoratet for Statsbanerne, Ved denne Lejlighed blev det fastslaaet 32