Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
to
Næstformænd og Banearbejdere kan efter 2 Aars fast Ansættelse hvert Aar faa
1 Uges I jenestefr ilied med Bibeholdelse af Løn. De er desuden i Almindelighed fri paa
Søn- og Helligdage, men oppebærer ingen Løn paa disse Dage, undtagen, naar der paa-
lægges dem Arbejde.
Ledvogtere og Jjedvogtersker kan efter 2 Aars Tjeneste faa 1 Uges Tjenestefrihed,
hvorhos de har eet Fridøgn hver 14de Dag, alt med Bibeholdelse af Løn. Endvidere har
Led vogtersker paa Kvindeposter — men ikke paa Fællesposter yderligere fri 1 Dag
liver 14de Dag (Torvedag), ligeledes med Bibeholdelse af Løn.
b. Telegraf- og Signaltjenesten.
For Telegraf- og Signaltjenestens Vedkommende følges med Hensyn til Arbejds-
tid og Tjenestefrihed de samme Regler som ved Banekolonnerne, men paa Grund af de
særlige lorhold ved Signaltjenesten er det ofte ret vanskeligt for ikke at sige umuligt
at ordne Tjenestetiden med en bestemt daglig Afgrænsning, idet Arbejdet er fordelt
ov er større Strækninger og medfører hyppige Rejser med Togene, og idet Anlægene under
indtrædende Forstyrrelser i disse som Rege] skal undersøges, og de forefundne Fejl af-
hjælpes hurtigst muligt uanset ridspunktet i Døgnet.. En saadan Arbejdsordning kan
ifølge Sagens Natur ikke forandres, hj heller formenes Ordningen at medføre nogen
Overanstrengelse af Personalet, som kunde tænkes at indvirke uheldigt for Udførelsen
af Arbejderne ved Sikringsanlægene, idet Overarbejdstiden væsentligst vil fremkomme
ved Rejser i I ogene t il og fra Arbejdsstedet, ved Vagthold og lign., altsaa uden noget
egentlig anstrengende Arbejde.
<*. Lokomotivtjenesten.
Den I jeneste, som det paaliviler Lokomotivpersonalet at udføre, er efter Drifts-
forholdenes Art inddelt i »Ture«, som omfatter en bestemt Gruppe af Tog. Hvilke Tog
hver enkelt Tur skal omfatte, hvormange Lokomotiver der ska] benyttes i Turen, og
hvormange Sæt Lokomotivpersonale (Lokomotivførere og Lokomotivfyrbødere) der
kræves til Tjenestens Udførelse, fastsættes ved »Lokomotivernes Korselsfordeling«. Af
Kørselsfordelingen fremgaar det altsaa, hvilke Tog et Sæt Lokomotivpersonale skal frem-
føre i et vist Antal Døgn, i hvilke Tidsrum Personalet forretter Reservetjeneste, hvornaar
(1er foretages (udvaskning af de i Turen løbende Lokomotiver, og hvor ofte Personalet
har Fridag. Ved »Togplaner« bestemmes endvidere, hvorlænge Lokomotiverne skal
rangere paa Stationerne før Togets Afgang og efter Togets Ankomst.
Kørselsfordelingen udarbejdes som Regel 2 Gange aarlig, henholdsvis ved Sommer-
og A interkøreplanens Ikrafttræden, for alt i fast Tjenestetur kørende Lokomotivpersonale,
tor det Lokomotivpersonale, som betjener Rangeringslokomotiverne, bestemmes Tjenesten
ligeledes under Hensyn til Arbejdets Omfang paa vedkommende Station. Medens der
saaledes fastsættes ganske bestemte Turlister for den aldeles overvejende Del af Loko-
motivpersonalet, lader noget tilsvarende sig ikke gøre for den Del af Personalet, som
danner Reserven for de i fast Tur værende Folk samt for Ekstratogskørselen, da denne
fjeneste ifølge Sagens Natur ikke lader sig forudbestemme.
Det vil af det foregaaende ses, at Kørselsfordelingen angiver, hvilken Tjeneste
der planmæssig er paalagt Personalet, og hvilken Tjenestefrihed der er fastsat.
Spørgsmaalet om Fastsættelsen af Regler for en maksimal Tjenestetid for det
Personale, der er beskæftiget med Sikkerhedstjenesten, har i ]899 været under Over-
vejelse i Generaldirektoratet for Statsbanerne, Ved denne Lejlighed blev det fastslaaet
32