Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r—
Bn Sammenligning mellem disse Tabeller viser, at største tilladte Hjultryk og
største tilladte Kørehastighed er lavere i Forhold til Skinnevægten ved de svenske Stats-
baner end ved de danske.
Sporets Bæreevne er imidlertid ikke alene afhængig af Skinnerne, men ogsaa af
de Dele, hvormed de samles (Lasker og Bolte) og befæstes (Spiger eller Skruer), samt
af de skinnebærende Dele, nemlig Svellerne og Ballasten.
De Lasker og Bolte, der anvendes i Danmark, er ikke væsentlig forskellige fra,
hvad der anvendes andetsteds. Kun skal bemærkes, at de 22,5 kg og 32 kg Skinner
tidligere var samlede med forholdsvis svage saakaldte Vinkellasker, dei dog nu i hvert
Fald for det 32 kg Spor i ret stort Omfang er erstattede med kraftigere, saakaldte Z-
Lasker. Af Bolte anvendes 4 i hver Skinnesamling; ved de 45 kg Skinner anvendtes dog
oprindelig 6 Bolte i Skinnesamlingerne, men ved den nyeste Konstruktion af denne
Sportype er man gaaet tilbage til kun at anvende 4 Bolte. Boltene er noget sværere,
end hvad andetsteds er almindeligt. Skinnerne ligger i Hovedsporene, naar undtages
enkelte Forsøgsstrækninger, overalt paa Underlagsplader, hvilket styrker Sporet betydeligt.
Som Befæstelse for Skinnerne er der indtil den seneste Tid udelukkende anvendt Spiger,
men Svelleskruer er nu indført ved nogle af de nyeste Baneanlæg og ved Sporomlæg-
ninger i de sidste Aar. . .
I Udlandet, dog ikke i Sverige, er paa Hovedbanerne Anvendelse af Svelleskruer
almindelig.
De af de danske Statsbaner anvendte Sveller er overvejende af Fyr, enkelte
Steder af Eg og Bøg. Fyrre- og Bøgesveller imprægneres. Jernbetonsveller anvendes
forsøgsvis. Jernsveller, som anvendes mange Steder i Udlandet, navnlig i Tyskland,
frembyder, set fra et Sikkerhedsstandpunkt, ingen Fordel frem for Træsveller. Der
bruges samme Svelletyper paa alle Banestrækninger, hvad der har en vis praktisk Betyd-
ning ved Svelleanskaffelsen. Dimensionerne for Svellerne (Længde 2,6 ni, Tværsnit 25 X
12,5 cm) er noget mindre, end hvad der andetsteds, navnlig i Tyskland, anvendes paa
Hovedbanerne, ligesom Svelleafstanden for de sværere Sportypers Vedkommende er
noget større end almindeligt paa adskillige udenlandske Baner.
I omstaaende Tabel VI er angivet Antal og Dimensioner af Sveller for Hoved-
baner paa forskellige Baneomraader, hvortil skal bemærkes, at de svenske Statsbaner,
saavidt Kommissionen bekendt, paatænker fremtidig at anvende flere Sveller under
Sporet, nemlig 1600 à 1700 pr. km, hvorved Svellernes Rumfang pr. km Spor vil blive
mindst 138 à 147 m3.
Det vil heraf fremgaa, at Svellebelægningen her til Lands paa Hovedbanerne
er forholdsvis svag.
For hver af de ovennævnte Skinnetyper (dog undtaget 22,o kg) er der i den nyeste
Tid udarbejdet forstærkede Konstruktioner med Anvendelse af Svelleskruer, forstærkede
Skinnestødforbindelser og et forøget Svelleantal, hvilke Konstruktioner er bestemte til
at anvendes ved fremtidige Nyanlæg og Sporombygninger, men endnu ligger Sporet
aldeles overvejende med de ældre Konstruktioner*
Hvad Ballasten angaar, skal først anføres, at Ballastlagets Tværprofil, og navnlig
dets Bredde, paa de danske Statsbaner er særdeles rigelig, idet Ballastlaget uden for
Svelleenderne efter de gældende Normaler er 425—450 mm, medens man i Almindelig-
hed regner en Bredde af 250—300 mm for tilstrækkelig. Paa de prøjsiske og de østrigske
Statsbaner er Bredden 300 mm. Her til Lands var det tidligere almindeligt at anvende
nogen Ballast ogsaa oven paa Svellerne, medens man mi ligesom i Udlandet i Reglen
ikke lægger Ballasten højere end til Svellernes Overkant,